03.10.14 – Lovespeed + Nelson Can – Pumpehuset

NelsonCan-Presse2012-565x377

To gange musikalsk ungdom

Der blev rakt ud over scenen, vandret rundt blandt publikum, og vi var alle sammen inviteret med til festen med først Lovespeed og bagefter Nelson Can. De to bands komplimenterede hinanden, og det var tydeligt at de havde haft en god tour sammen rundt i Danmark. De parrede perfekt inderlighed og intensitet med fest og frække moves.

Kælen, kærligt og med fart på

Jeffrey Hessellunds følsomme, alsidige og meget intense vokal holdt os alle i et fast, men kælent greb gennem det unge bands flot leverede sange. Energien og viljen er der, og i det store hele gør knægtene en god figur på scenen med Hessellunds spændstige bevægelser og vokale flick flack i front.

Bandet er stadig lidt våde bag ørerne. De blev dannet i 2011 og udkom med deres debutplade i april i år. Det kunne desværre også høres en anelse på samspillet mellem musikerne, der endnu ikke helt har fundet den fælles melodi. Men bandet får i løbet af få sange spillet sig varme, og måske knap så nervøse. De får sammen taget godt fat i publikum med bl.a. den bastunge Hummingbird, Cracks og inderlige Comet Colored City, som blev dedikeret til nyligt afdøde skuespiller Robin Williams. I det hele taget blev der fortalt mange anekdoter og sangene blev sat ind i personlige sammenhænge.

Hvad der måske til tider manglede i instrumentalt samspil og timing, så var der til gengæld diversitet i opsætningen af de enkelte melodier, en flot, poetisk tilgang til tekstskrivningen og i særdeleshed en meget stærk vokal i front. Cadeau her fra og høje forventninger til bandets fremtidige færd!

Lækkert og liderligt

Nelson Can, CAN. Ja, det skrev jeg lige. Men det kan de! Tre unge kvinder, skarpe, fremme på scenen, alt unødvendigt skåret fra og ned til trommer, bass og en dyb, stærk og karakteristisk vokal.

Bandet er tydeligvis bevidst om sin fremtoning og ikke en skarp page eller høj hestehale sidder forkert. Men det bliver gerne kastet med undervejs i en sveddryppende, lækker session, hvor der ikke bliver sparet på noget. Bandet er ligesom vores andre unge venner i Lovespeed dannet i 2011 med Selina Gin på vokal, Maria Juntunen bag trommerne og Signe SigneSigne med fingrene på basstringene. Vi har at gøre med et solidt bolle-soundtrack – men ment i den bedste betydning! Det er en brølende Ford Mustang, der kører med speederen i bund lige ned i mellemgulvet på publikum.

White Stripes med MØ i front

Nelson Can åbner potent med masser af trommer, der banker bastant og længselsfuldt i mellemgulvet. ”Vi er… Nelson Can!”, bliver der råbt ud over scenekanten med en stærk røst.

Melodierne er lækkert bygget op omkring bas og trommer, der tungt tilstedeværende lægger en bastant basis for den seksuelle og husky vokal, som Selina Gin er i besiddelse af. Til tider får hendes vokal smukt følgeskab af bassistens stemme, der fletter sig flot sammen.

Det langsomt kravlende og insisterende Go Low afslutter aftenen og hofterne bevæger sig automatisk frem og tilbage og ikke vuggende til siden. Lækkert, lunt, og en god start på en lørdag aften, der for mange af publikums vedkommende fortsatte i Pumpehusets overdækkede, udendørs bar, hvor der i hast blev langet fadøl over disken for at følge med efterspørgslen hos de tørstige publikummer.

Tags from the story
,