06.07.12 – Red Fang – Odeon, Roskilde Festival

Foto: Claus Michaelsen

…Og så var vi vågne!

Amerikanske Red Fang havde ikke fået det mest populære tidspunkt at skulle spille på. Fredag kl. 14 er formentlig ikke optimalt for hverken stonerrockere eller et publikum med et ellers stort fest-potentiale i sig. Men fredag eftermiddag stod vi der alligevel alle sammen – trætte men alligevel klar. For Odeon var pænt fyldt, der var flere flag i luften og der var allerede blevet langet en del øl over disken. Jeg var positivt overrasket, allerede inden koncerten startede, og jeg begyndte at føle mig meget klar på en omgang stonerrock med Red Fang.

Koncerten blev skudt godt i gang. Der var power og tempo i gruppens stonerrock fra starten, og de tunge – nærmest klassiske – stoner-riff, var groovy og huggende på samme tid, og netop disse kendetegnede Red fangs musik, og var med til at bære gruppens numre. Red Fang evner at tilsætte genren et lille skud punk og heavy, som gør dem mere skarpe og antændende. Aron Beam styrede bassen og var den primære sanger. Man fik fra første nummer det indtryk, at Beams vokal passede perfekt i gruppens musik, men det var når guitaristen Bryan Giles overtog mikrofonen, at jeg måtte erkende, at det kunne blive endnu bedre. Han var mere dyb, mere snerrende og han måtte gerne have givet os meget mere. Sammen med musikken ledte de mine tanker hen på både Josh Homme og John Garcia (hhv. Queens of the Stone Age og Kyuss). Og tør jeg sige det? På mange punkter var Red Fang i dag faktisk bedre.

En strømafbrydelse under koncerten, tvang os ud i en pause på tyve minutter. Jeg har valgt ikke at lade det influere min anmeldelse negativt, men nævner det, da det enorme jubelbrøl fra publikum, da gruppen genoptog koncerten, vidnede om, at de havde vækket og vundet et par tusinde tømmermænds-befængte hjerter.

Red Fang gav os liveversionen af deres eget bud på stonergenren, og det faldt i god jord fredag eftermiddag. De skar helt ind til benet, og endte op med det der i sidste ende bare virkede – på scenen og hos publikum. Energiniveauet var i det fyldte telt på toppen. Armene var i vejret helt ud til kanten af det store telt, og den energi fastholdt amerikanerne os i gennem hele koncerten. Jeg selv var solgt, og det har medført en beslutning om, at jeg investerer i et album med Red Fang, og det kan kun gå for langsomt.
[nggallery id=151]

Tags from the story
,