06.07.12 – Spleen United – Arena, Roskilde Festival

Natten var efterhånden en del timer gammel, da Spleen United skulle give festivalens gæster en sidste fest, inden søvnen skulle fylde folk med energi til en ny dag. Den søvn må i den grad have været vigtig, for Spleen United tvang al den energi som endnu ikke var suget ud af folk, i løbet af den halvanden time de stod på Arenas scene.

I disse år kritiseres festivalen for manglende hovednavne der kan samle hele festivalen. Forklaringen er ofte at i den moderne zapper-kultur, bliver publikums kærlig spredt udover mange mindre artister, med færre kæmpe-navne som resultat. En anden tendens er at DJ’en er blevet den nye superstjerne, og især den tendens har Spleen United ikke været sene til at opdage. Således mindede deres koncert på Arena mere som et stort rave-party, end en egentlig koncert, som gruppens intime 24-timers koncert, tidligere på ugen, mere bar præg af.

Især gruppens nyeste album School of Euphoria, viser hvordan bandet har bevæget sig mere væk fra de rockorienterede sange, som ‘Spleen Utd’ fra debut-albummet Godspeed into the Mainstream.

Det er blandingen mellem club-elementer, og klassiske rock-træk der gør Spleen United til et unikt band. F.eks. suplerer Janus Nevel Ringsteds stramme trommespil, eminemt trommemaskinerne og samplerne, så de akustiske og elektroniske lyde  i fællesskab skaber Spleen Uniteds fantastiske neo-acid-house lyd. Således er der ikke en finger at sætte på gruppens to uundgåelige club-baskere ‘Loebner’ og ‘Dominator’, der skabte en fantastisk fest, og samtidig lød super godt.

På trods af Spleen Uniteds dedikation til nattens club-musik, blev publikum dog ikke skånet for diverse rock-klichéer. Således blev publikum talrige gange opfordret til at klappe i takt, og gruppens galions-figur Kasper Nørlund kunne heller ikke dy sig fra at råbe: “Kom så ROSKILDE!” Det skabte selvfølgelig stor jubel blandt publikum, der dedikerede sig selv mere og mere til bandet, men rock-trækkene blev også en kende stilforviret i det clubbede univers.

Særligt gruppens signatur-hit ‘Spleen Utd’ og ‘In Peak Fitness Condition’ virkede lidt spøjse i deres fællessangs udgaver. Det var derfor de mere rave-orienterede numre fra School of Euphoria som ‘Days of Thunder’, ‘Loebner’ og ‘Sunset to Sunset’, samt ’66’, ‘Dominator’ og ‘Suburbia’ fra Neanderthal, der fungerede klart bedst, og fik festen til at brede sig i hele det store Arena telt. Selvom numrene aldrig rigtigt ville stoppe, og nok var dobbelt så lange som album-versionerne, var festen næsten igang non-stop. Selvom klokken rundede 4.00, før festen sluttede, og solen, i bedste Spleen-stil, var brudt frem da publikum forlod Arena, virkede folk mere energiske end trætte, efter Spleens rave. Dermed må Spleens mission være fuldført, med enkelte koncentrationssvigt undervejs.

Det var en Spleen United-fest, der gik præcis efter drejebogen, men som måske manglede lidt ekstra Roskilde-guf, som f.eks. et Gitte Nielsen indhop i den smukke ‘Misery’. Alt i alt en rigtig god fest, som resulterede i mange smil, blandt de trætte og (ja…) euforiske ravere.

Written By

Spiller guitar og synger i The Brazierlights In The Window. Laver hip-hop i Bring Me The Good Things og spiller bass i White Emphasis. Booker hos Cupid Come Booking. Derudover laver jeg en gang imellem musikvideoer og andre film relaterede projekter.