06.07.13 – The National – Orange Scene, Roskilde Festival

Foto: Diedre O'Callaghan
Foto: Diedre O’Callaghan

De gode sange sejrede

Nogle gange er verden aldeles uretfærdig. Vi har nok allesammen kendt et band, som vi følte ikke fik den opmærksomhed, som de fortjente, og samtidig set at andre kunstnere har møvet sig frem til de største scener. The National er eksemplet på at man, med en stribe fantastiske plader, kan nå skyerne. Seks år er der gået fra at bandet, i kølvandet på Boxer endelig havde tilkæmpet sig en plads på Odeon, til at de, med en mellemlanding på Arena i 2010, i dag stod på Orange Scene. Det er ikke en pludselig hype der har sikret den Brooklyn baserede gruppe en plads på den store scene, men bunkevis af gode sange, som gruppen strøg ud over Dyreskuepladsen, i en koncert der gang på gang understregede The Nationals enorme kvaliteter.

Gruppens udgangspunkt er ganske vist en så dyb melankoli, at første gang jeg præsenterede Matt Berninger og co. for min lillesøster, udbrød hun: “Hvem er død?” Det var lige efter gennembruddet med Boxer, der med forsanger Matt Berningers indre vrede, fortæller noget overordnet om den problematiske manderolle i den senmoderne verden. Det hele er selvfølgelig ikke perfekt. Der er altid noget at være sur over når man er Matt Berninger, og derfor er der også altid en grund til at drikke. Med en cool atittude gik Berninger vogtende rundt på Orange Scene, med et krus champagne i hånden når han ikke sang, og når han sang skreg han sine inderste smerter ud. Det var inderligt og intenst, uanset om han lå i fosterstilling ved siden af Bryan Devendorfs trommesæt, eller løb rundt imellem Orange Scenes front pits.

Devendorf brødrene, på bas og trommer, lagde en slagkraftig bund, og Dessner brødrene, på guitar og piano, toppede med vidunderlige guitarharmonier. Højdepunkterne var mange. Efter en overraskende, men veltimet start med Boxer-hittet ‘Fake Empire’, kom de gode numre i en solid strøm, der blev toppet med ‘Afraid Of Everyone’, ‘Squalor Victoria’, den vilde ‘Abel’, smukke ‘Sorrow’, og et vildt klimaks med ‘England’, ‘Mr. November’ og ‘Terrible Love’. Præcis ligesom ved koncerten på Arena for tre år siden, sang Berninger ‘Mr. November’ iblandt publikum. Det gik ud over forsangerens mikrofon, men så kunne publikum heldigvis overtage sangertjansen på det euforiske omkvæd.

The National har egentlig aldrig ændret på det helt store ved deres lyd og udtryk, og derfor var lighederne med Arena koncerten lidt for store. Alligevel var koncerten så overbevisende, at de viste at deres forfremmelse til Orange Scene er fuldt fortjent, og mon ikke vi snart får dem at se igen på Roskilde Festival?

Written By

Spiller guitar og synger i The Brazierlights In The Window. Laver hip-hop i Bring Me The Good Things og spiller bass i White Emphasis. Booker hos Cupid Come Booking. Derudover laver jeg en gang imellem musikvideoer og andre film relaterede projekter.