07.07.13 – Queens of the Stone Age – Orange Scene, Roskilde Festival

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Ørkenkongerne viste mod ved at gå et spadestik dybere  

Det var på flere måder passende, at ørkenkongerne fra Queens of the Stone Age lagde ud med nummeret ”Feel Good Hit of the Summer”. For der var alt mulig grund til at have det godt foran Orange Scene. Solen skinnede fra en skyfri himmel, der var hitparade på vej, og skulle det slå fejl, måtte festivalen være et mekka for ”co-co-cocaine” og de andre rusmidler, som frontmand Josh Hommes messende repeterer gennem sangen. 

Så var vi godt i gang, og der efter fulgte endnu to rockere fra mesterværket Songs for the Deaf. Først en meget vellykket omskrivning af ”You Think I Ain’t Worth a Dollar…”, og dernæst det vuggende hit ”No One Knows”, som øjeblikkeligt bankede stemningen i top. Publikum fik lov til at nynne med på starten af ”Burn the Witch”, inden der gik jamsession i den med en flot trommesolo af John Theodore, der er en værdig erstatning for Dave Grohl. Det var fantastisk at høre numrene blive strukket og drejet, og det passede perfekt til en lidt tilbagelænet søndag i en varm brise, der tilnærmelsesvis kunne imitere den californiske Palm Desert, som er gruppens udgangspunkt. Det legende fortsatte på den næsten funky ”Sick, Sick, Sick”, hvor den uhyre velklædte guitarist Troy van Leeuwen, dansede rundt og elegant vred strengene og lignede mest af alt en Bryan Ferry klon.

Der var dog ikke nogen tvivl om at Homme var hovedattraktionen, og efter en albumpause på hele seks år, var det også spændende at høre prøver fra hans nyeste udspil …Like Clockwork. Det var interessant at se en modnet Homme tage plads bag klaveret til ”The vampire of Time and Memory”. Bedst af de nye var ”I appear missing”, som viste bandets mere afdæmpede side. Den jammede musikerne videre på i et kvarters tid. Noget der kunne sætte publikums evne til fordybelse på prøve, men en chance for at komme længere ind under huden på musikken – noget alt for få bands har både talentet og selvtilliden til. Det var to stærke sjælfulde numre, der vokser ved flere gennemlytninger, mens ”If I Had a Tail” var relativt kedelig.

Men på sikre træfninger som ”Little Sister” og ”Go with the Flow” kom der hurtigt liv og djævlehorn over festivalpladsen igen. Det blev rigtig muntert, da Homme på ”Make it witchu” på skift lod damerne og dernæst herrerne synge omkvædet. Det imponerende set afsluttede med ”Song for the Dead”, som en tre til fire gange blev lukket ned og åbnet op igen. Her gav bandet endnu en lektion i deres fabelagtige timing, og breaksene ramte som en skarpretters øksehug. Efter den overlegne præstation lagde Homme simpelthen ”øksen” på scenen, og lod guitarstøjen blandet med klapsalverne bære bandet af scenen.
[nggallery id=183]