07.07.18 – C.V. Jørgensen – Arena, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen
Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen

Generationssamlende koncert

Det er få danske musikere forundt stadig at kunne tiltrække så stort et publikum, som C.V. Jørgensen gør lørdag eftermiddag på Arena. Teltet og området udenfor er helt proppet til med mennesker, og det er nærmest umuligt at bevæge sig rundt på pladsen – ganske godt gået af en mand, der første gang spillede på Roskilde Festival i 1977 og nu er her for 11. gang. Men det er også et tegn på, at hans melankolske og til tider samfundskritiske sange rammer noget på tværs af generationer.

Og det er virkelig et generationsmøde – der er alt fra unge purke, der håber på at høre “Costa Del Sol” (og som selvfølgelig går forgæves, men det er der nok ikke nogen, der har fortalt dem) til de helt gamle, der måske var med tilbage i 1977 og har set Carsten Valentin + band en del gange siden.

Med et så solidt bagkatalog er det selvfølgelig svært at komme helt omkring, og der skal ikke være tvivl om, at nogle folk går ærgerlige hjem og ikke fik leveret lige præcis det nummer fra C.V., som betyder så meget for dem. Men de numre, vi trods alt får, er der ikke meget at sætte på. Specielt “Babylon”  fra Indian Summer (1988) og fællessangen til “Sæsonen er Slut” (Tidens Tern, 1980) står tilbage som nogle gåsehudsfremkaldende øjeblikke.

Det er ikke en koncert, der byder på de store overraskelser. C.V. har ry for ikke at justere meget på sine koncerter, når han er på turné, hverken på sangrækkefølgen og det, han siger mellem numrene, og selvom jeg ikke har oplevet ham på hans nuværende turné, så får jeg flashbacks til hans koncert på Roskilde Festival tilbage i 2010. Men okay, genkendelsens glæde er vel også det, som trækker så mange folk til hans koncerter, og de mange minder, som folk har tilknyttet til hans numre.

C.V. Jørgensen leverer en solid koncert, der gør lige det, den skal. Der bliver danset på området ude foran, folk slapper af i festivalstole, og længere oppe bliver der sunget med på hans udødelige klassikere. Selv nyder jeg hans numre, men har måske ikke helt samme tilknytning til dem som mange andre på pladsen, så helt oppe at ringe kommer jeg ikke. Om jeg til gengæld hyggede mig? Det kan du tro.

Karakter

8 Karakter
8