07.07.18 – Vince Staples – Apollo, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen
Foto: Claus Wrang Riis Michaelsen

Spildt chance for storhed

Long Beach rapperen Vince Staples er kendt for at mikse hans hiphop med house og techno elementer, så det var forventeligt med en gigantisk fest til hans lørdagkoncert på Apollo. Hans genremiksende tilgang til musikken og hans lyriske raps har vundet ham kritisk anerkendelse og anmelderroser, så det var forventeligt, at han ville imponere med sine rim. Staples er en ung mand i midten af sine 20’ere, der tidligere har imponeret med en fandenivoldsk energi, så det var forventeligt, at han ville engagere og medrive sit publikum. Desværre blev ingen forventninger indfriet, og skuffelse indfandt sig i stedet.

Det startede ellers ganske fint med “Get the Fuck Off My Dick”, hvor Vince Staples fik pladsen foran Apollo til at smide hænderne i vejret og vifte dem frem og tilbage. Bassen bragede, rimene flød, og støvet steg til vejrs. Bag Staples tynde skikkelse på scenen lyste tv skærme baggrunden op og viste undervejs klip fra film, serier, nyheder m.m. til at illustrere teksterne i sangene. Lidt for overforklarende blev det under “Rain Come Down”, hvor Gene Kelly dansede i regnen i klip fra “Singin’ in The Rain”, mens Staples sad på hug, anonym og umuligt at se for de mange mennesker, der var stimlet sammen. Der er ingen tvivl om, at den amerikanske rapper havde fat i sit kernepublikum midt for scenen, der viftede med hænderne og hoppede op og ned. Men han lod de resterende koncertgængere i stikken og forblev en skygge på scenen. En scene, der vel at mærke konstant forsvandt i en tåge af røg fra røgmaskinen eller de tiltagende mængder af støv, der blev stampet op.

Vince Staples forsøgte at skabe en fest med de dansable numre “Big Fish” og “BagBak”, men hans konstante brug af backtrack gjorde det umuligt for ham at etablere en ordentlig forbindelse til sit publikum. Under de lange sekvenser, hvor backtracket spillede, fjollede han ofte rundt uden formål. Det var en halvhjertet indsats, og det var det eneste, der kunne mærkes. Da Gorillaz kollaborationen “Ascension” strømmede ud af højtalerne, kom der lidt ekstra energi på scenen,og folk bevægede sig en smule mere nede bag i. Først til allersidst forplantede den festlige stemning sig helt ned bagved, hvor “Norf Norf” og afslutningsnummeret “Yeah Right” fik mere fat i mængden, der rappede med og bobbede op og ned til de funky beats. Men det var alt for lidt og alt for sent.

Den normalt fabelagtige rapper kunne have skabt noget særligt og sat sit mærke på Roskilde Festival 2018. Men da folk trissede væk fra Apollo, lå kun de sørgelige rester af et forspildt potentiale tilbage i støvet.

Karakter

5 Karakter
5