08.04.13 – Mumford & Sons – Falconer Salen, København

Foto: Lars Asmussen
Foto: Lars Asmussen

Rutiner, livremme og seler blev glemt i kampens hede

Aftenens koncert med engelske Mumford & Sons var oprindeligt planlagt i Store Vega, men grundet den store efterspørgsel, blev koncerten flyttet til Falconer Salen, og flere billetter blev sat til salg, kun for lige så hurtigt at blive udsolgt. At dømme efter den store efterspørgsel kunne englænderne også have fyldt en endnu større dansk arena, men mandag aften lagde salen en flot ramme om koncerten.

Mumford & Sons har på flere af deres numre en meget tydelig skabelon, som de arbejder sikkert ud fra. De bygger stille og roligt versene op med Marcus Mumfords vokal, guitar og hans foran sig placerede storetromme i fokus. I omkvædende lægges fine vokalharmonier, gulvbassen, banjoen samt blæsere og strygere på, og det var her, den fyldte sal i aften flere gange nåede kogepunktet. Stående på række forrest på scenen, var de fire englændere sikkerheden selv, men det var i aften, når de slap kontrollen, at de var bedst.

Mumford & Sons er fire kompetente musikere, og det viste de denne aften. Om det så drejede sig om gulvbas, banjo, trommer, klaver eller mandolin, så fik den fuld skrue, og i forhold til på plade, formåede de fire englændere at løfte både power og intensitet markant. Godt hjulpet på vej af både en blæser- og en strygertrio i baggrunden, blev den hyggelige folkrock langt mere voluminøs, hvilket bekom den store sal og det tændte publikum rigtig godt. Under de hurtige og meget iørefaldende ”I Will Wait”, ”Little Lion Man” og ”The Cave”, brød de cirka 2000 stående publikummer ud i sang, og noget der mindede om en kombination af riverdance og støvledans, men det var også under disse numre, at det i længden virkede rutinepræget. Men med den effekt det havde på den fyldte sal i aften, var man fristet til at tilgive Mumford & Sons.

Marcus Mumford var for anonym i koncertens første halvdel. Det blev ikke til meget mere end et ”hello” og ”thanks” fra hans side, og at det var en fejl skulle vise sig lidt over halvvejs henne i koncerten. Lige før ”Roll Away Your Stone” kommenterede han, at de tre højt placerede tribuner, med cirka 1000 siddende publikummer, ville tabe, hvis det var en dansekonkurrence. ”But you still have time” opfordrede han, og så eksploderede salen ellers under koncertens fem sidste numre. Alle 3000 stod op med armene i vejret, og at se tribunerne slippe tøjlerne og lette fra sæderne var opløftende. Han burde have trådt i karakter tidligere.

Dette skete bedst, som man savnede det uventede. Hovedsættet blev lukket med ”Dust Bowl Dance”, der fik lov til at vokse sig både vild og dejligt kaotisk. Marcus Mumfords vokal blev mere kraftfuld, han havde sat sig bag trommesættet, hvor han slog til, og både blæsere og strygere fik lov til at bryde den til tider lidt for kontrollerede lydmur. Sådan lukkede Mumford & Sons hovedsættet, og de efterlod salen så tændt, at de selvfølgelig ikke slap for at komme tilbage på scenen.

Som ekstranumre havde englænderne klogt og populært valgt tre numre, der løftede festen endnu højere, og som ikke kunne have afsluttet koncerten meget bedre. På ”Whispers in the Dark” og ”The Cave” var vi tilbage i den førnævnte sikre skabelon – rutinepræget men igen uhyre effektfuldt og medvirkende til at afslutningen blev en fest. Og med mindre man havde studeret Mumford & Sons’ sætlister før aftenens koncert, var sidste nummer en overraskelse. De to supportbands Half Moon Run og Mystery Jets blev inviteret på scenen. Sammen jammede de sig gennem The Bands ”The Weight”, hvilket var et festligt punktum og en fin hilsen til den mere traditionelle folk/root.

Mumford & Sons skal passe på, at rutiner og vaner ikke fylder for meget. Det gjorde de momentvis i aften, men heldigvis havde det ingen negativ effekt på de 3000 tændte fans. De fire englændere havde et fast greb om os, men næste gang de besøger os, er der med sikkerhed flere gæster, og så vil vi helt sikkert kræve mere af de fire “Gentlemen of the road”

Sætliste:

Babel
I Will Wait
Below My Feet
White Blank Page
Holland Road
Timshel
Little Lion Man
Lover of the Light
Thistle & Weeds
Ghosts That We Knew
Awake My Soul
Roll Away Your Stone
Dust Bowl Dance

Whispers in the Dark
The Cave
The Weight
[nggallery id=171]

Tags from the story