08.07.12 – Alabama Shakes – Odeon, Roskilde Festival

Foto: Claus Michaelsen

Jamen det er jo det, musik handler om

Amerikanske Alabama Shakes havde fået til opgave at lukke Odeon søndag aften på årets Roskilde Festival. De er blevet et lille fænomen, siden singlen ”Hold On” udkom tidligere på året. En stor del af opmærksomheden omkring bandet handler om frontkvinden. Den kun 24-årige Brittany Howard er på ingen tid sprunget ud som en bluesrock-diva, som både lyder og spiller, som var hun en dame med mange års rutine bag sig. Stemmen er stor og udstrålingen er enorm.

Populariteten er også nået til Danmark, og det lod sig ikke fornægte, da jeg ankom til Odeon ti minutter før koncertstart. Der var proppet. Teltet var fyldt med de 5000 mennesker, som er den officielle kapacitet, men også i en rand på ca. 15 meter uden for teltet stod ventende mennesker med søndags-tømmermænd. Så kom Alabama Shakes. Og at dømme efter jubelbrølet fra de mindst 6000 mennesker, var de klar. Meget klar.

Brittany Howard var imponerende i sig selv. Hendes mimik på scenen beviste, at hun har en helt særlig indlevelse i musikken, når hun spiller og synger. Og hendes vokal. Synes man, som jeg, at den er fænomenal på plade, så vil man mangle ord for hendes vokale præstation live – som jeg. Hun spænder fra mørkt til lyst. Fra råt til sødt. Fra højt til inderligt. Ikke en tone var falsk, og når jubelen under hvert nummer brød løs tre-fire gange undervejs, var det ofte på grund af den karismatiske forsanger.

Men hun var ikke alene om det. Hun har et lige så ungt og talentfuldt band i Alabama Shakes, og de svinger godt sammen. Trommeslageren slog hårdt i aften, og heldigvis fik de mange iørefaldende bluesriff et ekstra skud rock. Den energi havde vi brug for, og den betød at publikum på Odeon stadig festede her på falderebet af årets festival. Alabama Shakes spillede det meste af deres eneste album, Boys & Girls, og det blev leveret med et lille skud ekstra energi. De normalt skarpe bluesriff var i dag endnu skarpere, og i det hele taget kunne det unge band ikke lade være med at give deres musik en ekstra kant. Der var numre, som ikke findes på debutpladen, og når de nu bød på hård bluesrock og hurtig rockabilly, så var de en gevinst for koncerten.

Der skal meget til, før jeg er helt oppe og ringe over en koncert. Oftest er en overlegen præstation på scenen ikke nok i sig selv. Jeg behøvede ikke, at se mig længe omkring, før beslutningen var taget. Alle var glade og opslugt af musikken. Jeg havde ikke tal på de mange jubelbrøl der lød før, efter og under sangene. Det var ikke The Orange Feeling, men nok nærmere The Alabama Shakes Feeling, og den var varm, rar, vild, medrivende og oplivende. Det var magisk, at Alabama Shakes’ bluesrock søndag aften kl. halv ni kunne fange så mange trætte festivalgæsters hjerter. En fyr bag mig sagde meget rigtigt: ”Jamen det er jo det, musik handler om”. Deri havde han helt ret. Alabama Shakes var suveræne.
[nggallery id=154]

Tags from the story
,