08.07.12 – Machine Head – Orange Scene, Roskilde Festival

Foto: Claus Michaelsen

Maskinen tonsede af sted på Orange Scene

Heavy metal på Orange Scene søndag eftermiddag. Tømmermænd og træthed i luften. Hvordan synes du selv det lyder? For mig lød det på forhånd som en utaknemmelig opgave for amerikanske Machine Head, men opleves det skulle de. Machine Head har med deres to seneste mastodont-album The Blackening og Unto the Locust meget sent i deres karriere overvundet mig, og så skal søndagssløvhed ikke holde mig væk.

De startede som lyn og torden med ”I Am Hell”, og det var populært. Åbneren fra deres seneste album, fik fra første anslag en meget dedikeret gruppe fans forrest på plænen til at gå berserk. Mit første indtryk var, at lyden fra scenen var dårlig, men ved at flytte mig lidt på plænen viste det sig, at have stor betydning, hvor man befandt sig. Samtidigt havde vinden taget til, og så er det jo nærmest en tradition, at der bliver kastet med lyden foran Orange Scene. Men Machine Head leverede lyden, så ingen kritik mod dem herfor.

Publikum var trætte. Bortset fra den forreste sektion, var vi i koncertens første del afslappede og afventende. Som altid på festival, var der også dem, der var stoppet op for at se giraffen. De trak på smilebåndet, og gik hurtigt videre. Vi klarede os fint uden dem. Den forreste del derimod var inkarnerede, og det var faktisk imponerende hvor meget energi de udviste på dagen. Der var headbanging, hoppen, mosh pit og circle pit, når Robb Flynn kommanderede det. Bortset fra at den enorme circle pit var så pæn og ordentlig, at den lignede dansen om juletræet, så skejede de ud, og det gav tydeligvis energi til Machine Head.

Machine Heads repertoire er efterhånden stort. Der blev plads til enkelte gamle numre, men hovedvægten blev lagt på de førnævnte seneste album. ”Aesthetics of Hate” blev et vendepunkt for stemningen på plænen. Robb Flynn opildnede os, og han insisterede. Nummeret blev dedikeret den afdøde Dimebag Darrell, og ham ville vi jo alle gerne hylde. Resten af koncerten var Flynn en solid indpisker, og imponerende nok fik han efterhånden trukket knytnæver, djævlehorn og brøl ud af alle.

Selv om solen skinnede, så buldrede og bragede det over Orange Scene. Machine Head var djævelsk gode og veloplagte, og de leverede en metalkoncert af de bedre.
[nggallery id=152]

Tags from the story