10.11.2014 – Anathema – Pumpehuset

Foto: Scarlet Page
Foto: Scarlet Page

De store følelser i spil

I forbindelse med deres nyeste udgivelse Distant Satellites gæstede britiske Anathema i går Pumpehuset. Det nye album virkede populært blandt de fremmødte og det var da også derfra vi fik langt de fleste af setlistens numre. Kun få afstikkere blev det til, selvom et par mere kunne have pyntet en smule på helhedsindtrykket.

Før Anathema gik på var der opvarmning fra østrigske Mother’s Cake. Bandet spillede en, lidt rodet, blanding af syrerock og funk tilsat en meget lys mandevokal. Der var god energi på scenen i de små tre kvarter de spillede, men nogle af numrene virkede umiddelbart ret enslydende, hvilket dog kan skyldes et beskedent kendskab til bandets musik.

En halv time efter at Mother’s Cake gik af scenen gik Anathema på. Anathema er et band, der virkelig har udviklet deres lyd siden deres første EP i 1992. Bandet har dog formået at bevare en personlighed i musikken, så til trods for, at de ikke lyder som for ti år siden og at de for ti år siden ikke lød som for tyve år siden, så er der i mange af Anathemas numre stadig en kendetegnende stemning.

Koncerten startede med ”The Lost Song Part 1” og ”The Lost Song Part 2”, som er de to første numre på det nye album. Der er en storladen skønhed i numrene, især det første, hvilket gjorde dem til gode koncertåbnere. For at blive i samme tema, gik bandet videre med nummeret ”Untouchable, Pt. 1” der ligeledes er første nummer fra det forrige album Weather Systems. Endnu et flot og stemningsfyldt nummer og måske også et, der i endnu højere grad viser hvem Anathema er som band. Anathema formåede i går, at gøre de lidt stille numre mere rockprægede live, bl.a. via guitarspillet og det fungerede godt. Dog kan man ikke komme uden om at musikken, i hvert fald momentvis, kan være meget stille og i sådanne tilfælde forstyrrede det virkelig at der var mange i publikum, der snakkede højlydt under sangene. Det blev tydeligvis også for meget for et af bandmedlemmerne, der henvendte til de pågældende folk oppe ved scenen, imens han pegede mod udgangen med et ”Fuck of!” Denne anmelder kunne ikke lade være med at fryde sig lidt over den velfortjente skideballe. Heldigvis var der stille nok til at man kunne nyde den fine og følsomme ”A Natural Disaster” fra albummet af samme navn, fremført smukt af sangerinden Lee Douglas med lidt hjælp fra forsanger Vincent Cavanagh.

Overordnet gav Anathema endnu en stemningsfuld koncert med deres æteriske blanding af pop og rock og det er tydeligt, de stadig har stor spilleglæde. Undertegnede savnede dog en smule variation i forhold til valg af sange. Det var derfor fedt, og måske lidt forudsigeligt, at bandet sluttede af med det ældre nummer ”Fragile Dreams” fra 1998s Alternative 4, som bandet da også dedikerede til deres såkaldte old school-fans. Denne anmelder er nok en af disse, for det ville have været rart med bare to numre mere fra de lidt ældre udgivelser. Det nye materiale har bestemt også mange flotte og mindeværdige numre, men det behøvede ikke at stjæle hele billedet af den grund.

Tags from the story
Written By

Jeg er fra Amager, cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet, og lidt af en musiknørd. Har en forkærlighed for den hårdere rock og metal, men elsker også meget af musikken fra 1960'erne, og har desuden formået at få lidt electronica sneget ind i den stødt voksende albumsamling.