12.12.13 – Oh Land – Store Vega

OhLand-Presse2013-565x377

Oh Land tager den på charmen

Mens vi venter på Nanna

Nanna Øland aka Oh Land har forladt udlandet for en stund og lagt vejen forbi lille Danmark. Aftenens koncert i Store Vega er udsolgt, og derfor har Oh land givet en ekstrakoncert aftenen forinden på samme spillested. Så populær er den smukke, legesyge, poppede sangerinde, der engang skulle have været balletdanser. Inden hun går på scenen, og salen langsomt bliver fyldt op til bristepunktet, er der opvarmning fra Oh Lands egen amerikanske guitarist Owen Beverly, og den danske duo Kill J – ikke nogen synderligt spændende optrædener ifølge skribenten og hendes ledsagere. Efter opvarmningen er gået af scenen, forventes et spetakulært sceneshow fra frøken Øland, som er aktuel med albummet Wishbone. Det er tredje album i rækken, som er produceret af TV On Radio’s Dave Sitek, som hun har underskrevet en pladekontrakt med. Et bagtæppe med albummets coverilliustrationer danner baggrunden på scenen, og bandet består af en simpel konstellation af en trommeslager, mand på synthesizer, enkelt korsanger og guitaristen, efterfulgt af aftenens centrale person – den eneste danske popstjerne, der kan bære lyseblåt hår og en skulpturel couture kjole designet af Anne Sofie Madsen, som desuden har designet en hel kollektion af kjoler specielt til Oh Lands turné, der beskrives som ‘astronaut ballerina’.

Dansende musikalitet

Oh Land ligner også en astronaut ballerina i aften, som hun bevæger sig med elegance og yndefuld lethed på scenen. Den altid storsmilende og charmerende Nanna sætter sig ved et el-piano, placeret midt på scenen, og fremfører aftenens første nummer det gedigne popnummer “Cherry on Top”. Hun starter ud med at have en hat på, som er formet som et glitrende juletræ, og fortæller om bandets jule-battle, om hvem der kan finde på de mest mærkelige og julede påfund. Hun fortæller også, om hvor meget hun har glædet sig til at spille i Store Vega, og hele aftenen fortsætter hun med smilende og sød at fortælle varmt om sine bandmedlemmer og introducere hver enkelt nummer. Fx inden hun spiller nummeret “Bird in an Aeroplane” fortæller hun, om en fugl hun så flyve rundt i en lufthavn og overvejede, om den ikke skulle tage flyet for at komme hurtigere sydpå. Efter hun har spillet numre fra det aktuelle album synger hun den smukke “Wolf and I” fra hendes selvtitlede album Oh Land fra 2011, som godt nok er hendes andet album, men den første kommercielle udgivelse. Hun er god til at veksle mellem at spille fordybet og inderligt bag piano, og springe rundt på scenen og lave sjove fagter – hun er alt andet end selvhøjtidelig. Oh Lands musikalske univers spænder bredt, som et pust af frisk luft. Dog er den Robyn-agtige “My Boxer”, skribentens mindst fortrukne sang, da det ikke er Nannas stærke side at rappe, men hun er meget mere troværdig, når hun synger de sange, som har delikate arrangementer og smukke klange. Det er de afdæmpede sange som “3 Chances”, “Next Summer” og “Perfection” fra forrige album, der bedst afspejler Oh Land som en individuel popkunstner med sans for detaljer og melodier. Mens de mere uptempo numre som “Rennaissance Girl” og “Pyromaniac” kommer til at lyde ens og overfladiske som livenumre.

Ambitiøs skandinavisk popmusik mangler pompøsitet

Oh Land er virkelig god til at være tæt på sit publikum, der demonstreres, når hun vælger at inddrage publikums sangstemmer på  nummeret “Rainbow”. Nanna bider mærke i at den gentagne linje ” you can make it click,”, bliver to-stemmig. Det kommer dog til det punkt, hvor det bliver en tand for sing-along agtigt. Undertegnede må indrømme, at det er sangene fra de tidligere album der rammer lige i mellemgulvet fx Fauna-albummets “Heavy Eyes” fra 2008, og 2011-hittet “Speak Out Now” mens de intense “Son of a Gun” og “White Lies” bliver spillet som ekstranumre. Samlet set en fin koncert, med varme og hygge, et band der fungerer sammen og masser af kemi med publikum. Hvis man var hardcore Oh Land-fan ville man elske alt ved koncerten og ikke kunne sætte en finger på noget. Alligevel kunne man godt have ønsket sig flere overraskelser, et større band, evt dansere, og et vildere sceneshow, nu hvor Oh Land er blevet en international kunstner og samtidigt er en meget visuel popsanger, der har mere at byde på end den gængse popsanger. Det er nødvendigvis ikke sandt, at “Less is More”, da det også er vigtigt at få lov til at være rockstjerne og fylde scenen med kreative firnurligheder.

Tags from the story
, ,