01.07.15 – Honningbarna – Pavillion Scenen, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Foto: Claus Wrang Michaelsen

Opvisning i ungdommelig energi

Første gang jeg overværede en Honningbarnakoncert var på Spot Festival i 2011, da de spillede på Ridehusets scene. Her blev jeg øjeblikkeligt blæst væk af det unge talentfulde band, der skulle introduceres for det danske publikum. Samme år, sommeren 2011, blev det til en koncert på Pavillion Junior, og nu er de tilbage på Roskilde Festival.

Tilbage i 2011 var bandet stadig kun en flok store teenagedrenge, der udlevede punkrockimaget ved at klæde sig i jakkesæt og slips, som skoledrenge der trykker den max af. Dette image har forsanger Edvard Valberg bevaret, og var denne aften klædt i hvid skjorte og slips. Efterhånden har de fået udgivet to plader, Lad alarmene gå fra 2011 og Verden er enkel fra 2013, og EP’en Opp de nye blanke fra tidligere i år. Her finder man blandt andet sangen “Prinser av Sarajevo”, med en medfølgende video, der viser bandmedlemmerne i selskab med seje drenge og piger, der har skateklubben Skateistan i et krigshærget område – ikke Sarajevo, men Kabul.

Da bandet gik på scenen denne aften var det tydeligt at de var tændte, og de indtog scenen i et væld af energi. Åbningsnummeret var netop “Prinser av Sarajevo”, og omkvædet blev leveret med et fælles råbekor fra bandet, som jeg ikke mindes at have set lignende.

Derefter var det tid til aftenens første crowdsurfing fra forsanger Edvard Valberg, i nummeret “Opp de nye blanke”. Han kastede sig hovedkuls ud i den frådende publikumsmængde, og blev i løbet af aftenen efterfulgt af en af bandets guitarister. Det var ofte sådan, at det kun var den stagehand, der havde styr på kablerne, der var i stand til at trække bandmedlemmerne ind.

Undervejs i koncerten blev scenen invaderet, på bandets opfordring, af en samling yngre fans, mange af dem unge kvinder. Blandt andet var de med på en sang om frit Palæstina. Så mens bandmedlemmer kastede sig ud blandt publikum, og Valberg blandt andet klatrede op i Pavillionscenens stillads, holdt invasionisterne en fest på scenen, kun afbrudt når sangene stoppede, og publikum heppede videre på Honningbarna.

Det unge, norske band har ikke opfundet den dybe tallerken, hvad angår sangskrivning og nyskabelse, men hvad gør det, når det leveres så overbevisende som her? Det var en fantastisk koncert med et utroligt velspillende band, og fra første akkord var energien og leveringen i top.

Et covernummer af The Clash’s “Police on my Back” skulle blive sidste sang på scenen for de unge dansere, og bandet afsluttede efterfølgende koncerten med et nummer, der pegede lidt mere i en progressiv og indadvendt retning. En stor og overbevisende koncert var til ende.

 

10
10