02.07.15 – Steve Gunn – Avalon, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Foto: Claus Wrang Michaelsen

 Dejlig guitarmusik i eftermiddagssolen

Fra Brooklyn i Guds eget land kommer Steve Gunn, og ligesom bydelen har ry for, er han selv en smeltedigel af forskellige inspirationer, som han henter fra hele kloden, på tværs af nationaliteter og kulturelle tilhørsforhold. I ungdomsårene i Philadelphia var han vild med punk, men begyndte så at suge til sig fra mestre i den akustiske guitar, musikere som John Fahey og Sandy Bull. Han udgav sin første plade som solokunstner, der slet og ret bare hedder Steve Gunn, i 2007, og siden da er det blevet til flere plader, både solo og i samarbejde med andre musikere. Dedikationen til sit håndværk, sammen med lysten til at eksperimentere, skaffede ham pladsen som guitarist i slackerkongen Kurt Viles band The Violators.

Live medbringer Steve Gunn en ekstra guitarist foruden bas og trommer. Gruppen lagde ud med en rolig sang med masser af tid og plads, og det var tydeligt, at det var musik, der var bestemt til langsomt at indtage lytteren. Undervejs voksede sangen og mundede ud i en guitarsolo, både med wah-pedal og med brugen af Steve Gunns karakteristiske dronespil på guitarens åbne strenge.

De fire bandmedlemmer var velspillende gennem hele koncerten. Næste sang var med akustisk guitar, men uanset om det var den, eller elektrisk guitar, der blev spillet på, skiftede Steve Gunn godt rundt mellem akkorder og melodier. Bandet spillede godt med hinanden, og specielt bas og trommer havde et godt samarbejde, og bidrog deres til sangenes fornøjelige og opfindsomme melodier og musikkens ro. Det hele gik kort sagt op i en højere enhed.

Undervejs så jeg en mand bane sig vej blandt publikum, fulgt på vej af to ældre mennesker, der tydeligvis var hans mor og far. Han introducerede sin familie for sine venner, og der var smil og glade ansigter hos alle. Længere væk, hos andre publikummer, rykkede kærestepar tættere sammen, holdt om hinanden og udvekslede kys.

Mens koncerten skred frem blev der mere plads blandt tilskuerrækkerne, men folk sad stadig udenfor og nød solen. Både os der var blevet inde i teltet, og folk udenfor, havde fået leveret en koncert fuld af god musik. Steve Gunn er ikke den type singer-songerwriter, der griber til en guitar for at sprede et bestemt budskab for resten af verden. I stedet foretrækker han at lade musikken tale, som en jazzmusiker, og det bliver til sange fuld af kvalitet og masser af plads til fortolkninger.

 

9 Karakter
9