03.07.10 – Kings of Convenience – Arena, Roskilde Festival

Kings Of Convenience på Roskilde Festival 2010 (Foto: Claus Michaelsen)

Restitution med melodiøse nordmænd

Der var kommet rigtig mange til Arena for at overvære koncerten med norske Kings of Convenience, der består af de to guitarister og sangfugle Erik Glambek Bøe og Erlend Øye. Klokken var 14, og det var tydeligt at de fleste var i gang med deres første øl – og nogle endda stadig på vandvognen. Erik Glambek Bøe fortalte publikum, at de var det største publikum bandet nogensinde havde spillet for. Bandets Simon & Garfunkel inspirerede musik gør sig da også helt sikkert bedre på mindre og mere intime arenaer.

Ikke desto mindre formåede Kings of Convenience at skabe en intim stemning, hvor særligt numrene fra de to flotte albums Quiet Is the New Loud (2001) og Riot on an Empty Street (2004) tog kegler – det samme gjorde deres coverversion af ”It’ My Party”, der ikke kan fremstå som andet end ironisk når man har de tos afdæmpede stil in mente. Noget tydede også på, at nummeret mest fungerede som et lille pauseindslag mens Erland Øye fik styr på sin guitar – hvilket bare gjorde nummeret endnu mere ironisk.

Efter at have spillet åbningsnummeret fra Riot on an Empty Street, ”Homesick”, fik de to selskab af en bassist og en violinist, der tilføjede den noget ensformige musik lidt ekstra fylde og variation. Det hele sluttede med ”I’d Rather Dance With You”, hvor Erland Øye fik mulighed for at danse sin specielle dans som man kender ham for når han spiller i The Whitest Boy Alive.

Selvom der var fyldt op inde under teltdugen, så sad der ligeså mange mennesker og nød musikken siddende ude på græsset. Og sådan en tømmermændsdag var musikken en fremragende ledsager til den positur. Altså siddende med en flaske vand eller en øl ladende op til resten af dagen.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar