04.07.15 – Nicki Minaj – Orange, Roskilde Festival

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Foto: Claus Wrang Michaelsen

Popprinsessen og rapperen

Grædende og glitterindsmurte fans stod pakket i første pit foran Orange og ventede på en forsinket Nicki Minaj, mens resten af pladsen overraskende nok kun var halvfyldt. Nicki Minaj viste dog fra første sekund, at hun var klar til Orange.

Klædt som en sort brud indhyllet i tyl, sløjfer og pailletter gik Minaj på scenen, som gik hun ned af kirkegangen til alteret. Da hun lettede for sit sorte slør, afslørende hun en misundelsesværdi balkonbarm, mens hun mimede med på en omgang playback af ”All Things Go”, åbningsnummeret fra seneste album The Pinkprint. Den bragende bas blæste ud over rækkerne, hvilket betød, at den latterligt volumelave vokal blev fuldstændig druknet. Playback kan dog tilgives, for selvom Nicki Minaj har en fin sangstemme, så er det hendes rap, der er imponerende. Den var henrykkende live, og Orange fik lærerig lektion i, hvordan rap skal lyde.

Nicki Minajs flow er unikt med en misundelsesværdig vokal rækkevidde, der i hendes rap strækker sig fra det helt dybe til det lyse. Det blev overbevisende demonstreret til fulde med Beyoncé kollaborationen ”Feeling Myself” . Nummeret blev rappet som en serie af skarpladte kugler, der blev fyret af i et stramt, punkteret tempo med sylespids præcision. Et sted ude i verden ligger der mandlige rapkolleger i fosterstilling grædende over ikke at komme i nærheden af Nicki Minaj, der ubetinget er en af de bedste rappere i verden. Minaj rappede videre på ”Only” og ”Beez in The Trap” med knivskarp flow og overbevisning, mens hun og hendes bikiniklædte dansere bootydroppede og twerkede sig vej til crowdpleaseren ”Anaconda”, der fik samtlige foran Orange til at ryste deres røv. Det blev kulminationen på første halvdel af showet, hvorefter Minaj skiftede ham og blev til en popprinsesse.

De hårde rim blev erstattet af candyfloss numre som ”Superbass”, og stemningen af storbyasfalt forsvandt, mens en følelse af spring break i Miami overtog. Men de ensformige melodier kørte i samme rytme og gled efterhånden ind i hinanden, så kun de letgenkendelige omkvæd markerede, hvilken sang, der nu blev fremført. Sang kom før rap, og dans før præcision i udførelse. Clubbingtonerne knaldede ud af Oranges højtalere, konfetti fløj rundt i luften, og med ”Starships” kom klimakset. De popglade publikummer rakte hænderne op mod den blå himmel og hoppede op og ned, mens fællessangen satte ind. Bevares, Nicki Minaj fik folk til at danse og synge med på de intetsigende numre i anden halvdel. Hun beviste, at hun hører til på Orange. Men den kvalmende popfest kostede hende den intensitet og nerve, som hun fremviste med sine revsende rim under første halvdel. Popprinsesse eller rå rapper? Jeg ved, hvem min favorit Nicki Minaj er.

6 Karakter
6