04.02.10 – Giv din hånd – Pumpehuset, København

The Rumour Said Fire (Foto: Lars Asmussen)
The Rumour Said Fire (Foto: Lars Asmussen)

Musikalske spirer gav en hjælpende hånd i Pumpehuset

Pengeindsamlinger og støttearrangementer, til fordel for mennesker der er i nød, er desværre et tilbagevendende fænomen herhjemme. Desværre, fordi mennesker i nød er et dagligt møde med vores opmærksomhed, uanset om det så kommer på fladskærmen derhjemme, mens vi sidder i varmen med kaffe og kage, eller om det er lige foran os på gaden i nærmiljøet. Mennesker i nød i det danske gadebillede var lige netop, hvad foreningen Giv din hånd denne aften ville hjælpe gennem en støttekoncert i Pumpehuset i København. Nye spændende danske navne optrådte skiftevis på to scener. Diskant var til stede under en stor del af arrangementet og kan hermed berette fra nogle af aftenens musikalske indslag.

Homesick Hank
På trods af tre fine albums og efterhånden 8 år på bagen, er nordsjællandske Homesick Hank en kvartet man har hørt overraskende lidt til på den danske musikscene. Kvaliteten af deres blanding af alternativ country og americana, en genre de selv har betegnet som nordicana, har været støt voksende og har bl.a. indebåret et mindre producer-samarbejde med Paul og Will Oldham under et ophold i Kentucky. I aften var Homesick Hank optrædende på Pumpehusets til lejligheden opstillede lille scene, og fra starten af lovede de mange forskellige instrumenter på scenen godt. Hvor de normalt er mere afdæmpede og melankolske på deres albums, så var humøret højt på scenen, og det smittede af på et meget smilende publikum. Homesick Hanks nordicana fik lov til at folde sig ud denne aften, og det matchede stemningen i salen glimrende.

CODY
For CODY har 2008 og 2009 været et par begivenhedsrige år. Først blev de tilbudt et par opvarmningsjobs for The National og Bonnie ”Prince” Billy på dansk grund, og derefter udkom de både med en selvbetitlet EP samt deres debutalbum Songs i 2009. De syv musikere, som betegner sig selv som et musikalsk kollektiv, viste i aften, at det de så glimrende mestrer på debutalbummet, i høj grad også kommer til udtryk på en livescene: De formåede at udnytte antallet af musikere og forskelligheden i deres talenter, så både violin, cello og pedal steel-guitar prægede lydbilledet i et kun rimeligt omfang. Bandets mange forskelligheder flød sammen, og blev båret sikkert af Kaspar Kaaes bløde vokal. CODY er flere gange blevet citeret for at hente en stor del af deres inspiration i den mere støjende postrock, hvilket kun meget sjældent kommer til udtryk på pladedebuten. Det blev der mere plads til i aften, og det var vi øjensynligt mange, der kunne lide.

Mes Rêves
Aftenens aha-oplevelse var for mig Mes Rêves. Bandet var et nyt bekendtskab for mig, og det skulle blive en positiv overraskelse. Godt nok stod vi alle med fødderne solidt plantet i Pumpehusets gulv, men Mes Rêves’ svævende indiepop havde en behagelig evne til at tage os med på en musikalsk flyvetur. Repertoiret var bredt, og Mes Rêves gjorde som det passede dem på scenen – forstået på den måde at de selvsikkert leverede deres helt egen genre, som er svær at sætte i bås. De skiftede mellem det storladne og det helt enkelte, og det virkede som om, at vi var mange i den fyldte sal, som havde umådeligt svært at stå for denne kombination. Mes Rêves er nye på den danske scene, og efter aftenens bekendtskab, kombineret med en viden om, at bandet netop har færdiggjort deres første EP, føler jeg mig overbevist om, at dette er et musikalsk projekt, vi ikke vil kunne undgå at komme til at høre mere om.

The Rumour Said Fire
Via hittet ”The Balcony”, en P3 Guld talentpris og en live tv-optræden samme aften er debutanterne The Rumour Said Fire blevet en vaskeægte hype. Det har bragt kvartetten på alles læber og har skudt dem til tops på P3s Tjekliste. Jeg selv faldt også for førnævnte hit, og dets uhørt fine vokalarrangementer og catchy melodi, og efter at have lyttet til EP’en The Life and Death of a Male Body må jeg sige, at succesen er fortjent, og det er nok et spørgsmål om kort tid, før vi også får et album fra kvartetten, som alene via den verserende enorme omtale formentlig vil storsælge.

At de første 8-10 rækker foran aftenens store scene udelukkende bestod af forventningsfulde unge piger, og at de mange skovmandsskjorter og opsmøgede ærmer og bukser pludselig var presset længere tilbage i salen, vakte opsigt hos mig. Er det hvad den nuværende hype fører til? Og er dette publikummet som The Rumour Said Fire selv havde regnet med at finde forrest til deres koncerter? Under de seks første mere rockede indienumre, virkede den forreste del af salen langt fra medrevet, og efter hvert nummer blev der forventningsfuldt kaldt på ”The Balcony”. Alt i mens drengene på scenen gjorde det fremragende, kunne jeg ikke slippe af med irritationen over stemningen i salen, som på ingen måde passede til, hvad der foregik på scenen.
Jeg tror og håber, at svarene på mine spørgsmål bliver et rungende NEJ. Med al respekt for deres første store hit og for den store kvindelige fangruppe forrest i salen i aften, så håber jeg, at The Rumour Said Fire holder fast i de mange andre kvaliteter, som de tydeligvis har, og som de meget sikkert fik præsenteret på Pumpehusets scene i aften.

Alt i alt var aftenens arrangement en glimrende idé fra foreningen Giv din hånd. Stemningen var glad og let, og i og med salen var udsolgt, har arrangementet nok også medført en lille hjælpende hånd til landets hjemløse. Rent praktisk virkede Pumpehuset dog alt for proppet. Den ekstra scene midt i salen var lav og dermed svær at se, hvilket de optrædende på scenen havde fortjent bedre. Den ekstra scene og de mange mennesker i salen gjorde også fremkommeligheden meget svær. Dermed havde aftenen sine små irritationsmomenter, men heldigvis var ingen af dem musikalske, og selvfølgelig skal de ikke have stor indflydelse på en positiv omtale af det gode arrangement.

Skriv et svar