04.07.09 – Cancer Bats – Pavilion, Roskilde Festival

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Kompetente og tændte Cancer Bats begejstrede

Hvor Cancer Bats’ musik virker både ensformigt og kedeligt på album, så er det noget helt andet live, hvor de canadiske hardcore punkere virkelig formåede at begejstre på Pavilion-scenen. Frontmand Liam Cormier var tændt og løb aggressivt rundt på scenen, mens han brølede ind i mikrofonen og ikke sjældent takkede de fremmødte og fortalte om hvor fedt det var for dem at komme hele vejen fra Toronto til Danmark for at gøre det de er bedst til, at sparke røv! At dømme ud fra publikums reaktion på koncerten var glæden gengældt, og det var ikke så få gedebukke-håndtegn, der blev kastet efter bandet. Især Beastie Boys-coveret “Sabotage” vækkede jubel, og måden Liam Cormier sang nummeret på fik en til at tænke på Zach de la Rocha fra Rage Against the Machine. Ikke sjældent fik Liam vokal assistance af bassist Andrew McCracken, der også viste sig at være i besiddelse af et imponerende brøl. Ikke nogen leflen for den mere poppede del af publikum med bløde passager med skønsang som mange bands i genren forfalder til – og har succes med.

Alligevel var sangene overraskende melodiøse og den der med, at hardcore acts’ sange er vildere og sværere at holde styr på er bestemt ikke tilfældet med Cancer Bats. Tværtimod fristes man til at sige. At kalde musikken hardcore er måske heller ikke hele sandheden bag Cancer Bats, for koncerten indeholdte faktisk også en hel del rock ‘n roll passager, og guitaren var ofte mere ovre i noget traditionel heavy metal end egentlig hardcore.

Modsat mange andre bands på Roskilde Festival kom Cancer Bats i den grad ud over scenekantet, og de står tilbage som en af festivallens positive overraskelser. Bandets albums skal helt sikkert findes frem fra gemmerne igen og gives en ekstra chance.

[nggallery id=46]
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar