05.10.12 – Cold Specks – Store Vega, København

Foto: Lars Asmussen

Stilhed og storm fra canadisk naturtalent

Doom soul. Sådan er Cold Specks’ melankolske soul og blues blevet beskrevet. Bag navnet Cold Specks ligger sangerinden og sangskriveren Al Spx og hendes musikere. På årets Roskilde Festival lagde hun både publikum og anmeldere ned, og det var, sammen med det fremragende debutalbum I Predict a Graceful Expulsion, nok også en af grundene til, at det ikke var ambitiøst nok, da man programsatte hende til at spille i Lille Vega. Koncerten blev flyttet til Store Vega grundet den store efterspørgsel, og gulvet var da også fyldt fredag aften.

Al Spx trådte meget ydmygt ind på scenen klædt i hvidt og uden de store armbevægelser. Og så begyndte en suveræn liveversion af debutalbummet plus et par ekstra lækkerier. Hun åbnede med ”The Mark” og fortsatte med de første numre fra albumdebuten. Lige så lille og ydmyg hun så ud midt på scenen, lige så hårdt ramte hendes stemme os og fik gåsehuden frem. Soul møder blues møder gospel, når Al Spx synger, og hun viste i aften, at hun har en uhyggelig god kontrol og sikkerhed i vokalen, når hun skal præstere live.

Pludselig tog hun fusen på os. ”Do y’all know The Fresh Prince of Bel Air?” spurgte hun efter et par numre. Derefter gav hun sin helt egen version af temaet fra serien, og forklarede det bagefter humoristisk med ”I tried to lift the mood, cause we’re a fucking depressing band”. Den mere løse og udadvendte side af Al Spx vakte jubel i Store Vega, og pludselig kendte man canadieren langt bedre efter den effektive ice breaker.

Hun havde mange sider, den lille canadier. Lille af statur, og hun vidste knapt nok, hvor hun skulle kigge hen, når salen tiljublede hendes sangtalent. Resten af bandet kiggede bekræftende på hende, som om de ville sige, at hun var god, og at hun skulle tage imod jubelen. Netop bandet understøttede Al Spx fint, og især saxofonen og klaveret var som skabt til hendes stemme. Generthed og ydmyghed burde jeg egentlig ikke klandre Al Spx for, men det havde dog en effekt i hendes præstation. Hun kan komme længere ud over scenekanten. Hun kan ramme os hårdere, og det udnytter hun ikke…endnu.

Hun kom igennem sit debutalbum, og nåede også The Swans’ ”Reeling the liars in”, og det gjorde hun alt sammen fremragende. 24-årige Al Spx er et naturtalent, der har valgt at gå tilbage til rødderne. Stemmen, teksterne og stemningen var under numrene melankolsk, men lige så opløftende var det , når publikum imponeret smilede og klappede. Canadierens stærke stemme blev tykt understreget, da hun sluttede af med ”Old Stepstone” a cappella. Der var stilhed under nummeret , og der var storm da publikum jublende takkede for koncerten.

Tags from the story
,