06.03.11 – Murder – Store Vega

Solskin i Majsalen

Selvom solen for længst var gået ned og kulden igen havde København i sit stramme greb skinnede solen i Store Vega, da Murder kom på scenen. Forsanger Jacob Bellens i sin hættetrøje og kasket og bløde basstemme sammen med guitarist Anders Mathiasen og deres livemusikere.

Stilen til koncerten var tilbagelænet og humøret højt og der var plads til jokes og hvide tulipaner, der med lidt sjov ironisk distance et par gange blev kastet ud fra scenekanten. Murders sange er nok højtidelige men blev leveret fra Jacob og Anders dejligt uhøjtideligt og til stor glæde for et taktfast klappende publikum. Det var en rigtig rar og fin søndagskoncert, der ramte lige hvor den skulle. Det var hele vejen igennem tydeligt at høre på musikernes gode og gedigne samspil, at denne koncert var den sidste på en lang turné og der var en selvfølgelig harmoni på scenen samt en god kontakt til publikum.

Holdbare harmonier
Murder lagde stille og roligt ud, og Jacob og Anders’ stemmer blandedes i skønne harmonier og så var tonen slået an, som man kender Murder. Ved sangen ”Aqueduct” kom der besøg på scenen af tværfløjte og melodica piano (et slags fusion mellem keyboard og blokfløjte).  Næste nummer i rækken var ’rumballaden om jul’, som Jacob kaldte den tredje sang ”No Room for Mistakes” – begge sange fra det nye album fra sidste år ”Gospel of a Man”. ”No Room for Mistakes” var en fin og stemningsfuld sang malet i melankolske blå toner, der mere lugtede af vinter end det kommende forår. ”Sounds Below the Sun” fejede sneen af banen og fyldte i stedet salen med varme og godhed, hvorefter ”No Future” tog over og Jacob sang igennem med stor overbevisning. Herefter fulgte ”Drawn the Dirt”, ”Help the Dead” og ”Queen of Call” – alle stemningsfulde og lige til at lappe i sig. Så var det tid til at gå hjem, fik vi af vide. Men drengene kom dog hurtigt slentrende tilbage i følgeskab med Majke og Emilie fra opvarmningsbandet Glass Arena, hvis skønne feminine stemmer gjorde de to ekstranumre ”Daugthers of Heavy” og til slut den meget højtidelige ”Supervalu”, der rundede koncerten flot af og gav os alle noget at tage med hjem og sove på.

Velbehagelighed
Efter at have overhørt et par stykker tale om koncerten i garderobekøen, kunne det konkluderes, at vi var flere som havde fået følelsen af at sidde med en kold fra kassen i skyggen af et træ på Sdr. Boulevard i sommervarmen. Så selvom Murders udtryk ikke varierede stort i løbet af koncerten, bortset fra de få sange som skiller sig særligt ud fra deres indie-folkede varemærke, så var Murder det bedste selskab man kunne ønske sig på en søndag aften i marts.

2 kommentarer

  • Jeg er virkelig oppe og køre over koncerten:

    Folk var stille og respektfulde men stadig hujende og glade, lyden var helt perfekt og bandet var utroligt velspillende. Desuden gør Murder sig også super godt med band, da deres, til tider, tunge og meget melankolske sange bliver lidt “lettere” – og dermed altså nemmere at sluge. Og så var de to frontmænd jo i hopla.

    Og ja, Glass Arena er nogle man skal holde øje med :)

  • Jeg er ganske enig i karakteren. Jeg synes første halvdel var bedst – og så da pigerne fra Glass Arena kom ind på ekstranumrene.

    I øvrigt synes jeg, at Glass Arena var virkelig gode. En meget positiv overraskelse!

Skriv et svar