08.10.11 – Marissa Nadler – Pumpehuset


Hjerteskærende vellyd

I den halvanden time Marissa Nadler stod på scenen i foyeren i det nyåbnede Pumpehuset, tryllebandt hun publikum med sine smukke melodier, sit skrøbelige ydre og ikke mindst en vokal, der er som taget ud af et mytisk univers. Det må have været omtrent sådan sirenernes lokkende sange har lydt i Odysseus’ ører, mens han tryglede sine sømænd om at løse de knuder, der gjorde at han ikke kunne følge sirenerne ud på revet. Samme følelse så det ud til, at flere blandt publikum, hvor nogle havde placeret sig siddende på gulvet, havde det på Pumpehuset. De fleste var som forstenet med blikket rettet mod Marissa Nadler, hvis stemme – særligt på nummeret ”Thinking of You” – ofte lød som om hun græd teksterne frem. Det er da også primært de mere dystre sider af tilværelsen, der kredses om, og selv nummeret ”Little King”, der omhandler hendes nuværende kæreste, har en næsten ubærlig tristesse over sig. Hun præsenterede den som et af sine få glade sange. Dem, der ikke havde blikket rettet med Marissa Nadler havde lukkede øjne og lignede nogen, der var blevet hevet tilbage til et kært minde eller et forlist forhold, som stadig gerne måtte have været.

Lige så skrøbelig Marissa Nadler så ud når hun stod på scenen med sin akustiske guitar, ligeså sikker stærk og sikker var hendes vokal. Sammen med guitaren fyldte den det store rum op med glasklar vellyd, der af og til klirrede når hun anslog guitaren med overrumplende aggressivitet eller skiftede den ud med den 12-strengede, der var stemt og blev spillet, så tonerne fra den emmede af Østen.

Sidst i koncerten gjorde Cat Martino Marissa Nadler selskab på scenen. Hun havde selv stået alene på scenen to timer forinden, hvor hun havde leveret en opvarmning, der formåede at holde publikum fanget på trods af, at det nok var de færreste, der tidligere havde stiftet bekendtskab med hendes musik. Der var ingen snak mens hun skiftevis fremførte sine sange på keyboard og guitar, som hun begge af og til loopede for at få en mere kraftfuld og fyldig lyd. Bedst var hun dog i de mere nedbarberede og knap så eksperimenterende numre, hvor især ”Tangerine Dream” gjorde sig godt. Sammen spillede Cat Martino og Marissa Nadler en coverversion af Neil Youngs ”Like a Hurricane” og Nadlers ”Wind Up Doll”. Cat Martino fremsted her som den mere traditionelle singer-songwriter, mens Nadler indtog en mere tilbagetrukken rolle.

Til sidst spillede Nadler ”The Sun Always Reminds Me of You” fra hendes seneste album. Endnu en smuk melodi, endnu en sørgmodig tekst og en flot afslutning på en koncert, hvor Nadler viste, at hendes sange, i den grad kan klare at blive fremført så nøgent som tilfældet var.

Tags from the story
,
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar