11.04.11 – Damien Jurado og I’m Kingfisher – Huset i Magstræde

Damien Jurado på Huset i Magstræde (foto: Lars Asmussen)

Magisk aften i selskab med to unikke musikere

Sjældent har et publikum været så stille og lyttet så intenst som det var tilfældet mandag aften på et udsolgt Huset i Magstræde. Årsagen var to koncerter med henholdsvis Thomas Denver Jonsson – der nu går under navnet I’m Kingfisher – og amerikanske Damien Jurado. De to var også på tour sammen for otte år siden, og dette var første show på deres nye fælles tour, der udover denne aften også tæller tre koncerter i Thomas Denver Jonssons hjemland Sverige.

Selvom præmissen for begge koncerter var en mand med sin guitar, så var der stor forskel på resultatet. I’m Kingfisher leverede en langt fyldigere lyd og af og til fornemmede man, at han benyttede sin vokal som et ekstra instrument, frem for til at servere et budskab bestående af ord og sætninger. Når man ser ham stå lettere genert på scenen mellem numrene er det svært at forestille sig, at der kommer en så smuk og luftig vokal ud når han åbner munden og synger sine yderst melodiske sange ud.

Med Damien Jurado forholder det sig helt anderledes. Da han entrerer scenen ligner han mest af alt en mand, der ikke gider. Undermunden hænger, og koncerten ligner noget, der bare skal overstås, så han kan komme ud og sove. Melodierne er underspillede og teksterne er omdrejningspunktet i et univers, der udelukkende består af forlist eller uforløst kærlighed, der i den nøgne fremstilling blot fremstod endnu mere følelsesladede end tilfældet er på album.

Hvis man bliver overrasket over den vokal, der kommer ud af Thomas Denver Jonssons mund, så vil man nærmest være målløs over hvad, der kommer ud af Jurados. Da den store mand havde fået sat sig tilrette på sin taburet og indledte sangen ”Cloudy Shoes” med ordene ”I wish that, I could float” var det med en så spinkel stemme, at man selv som stor Jurado-fan måtte knibe sig i armen. Heldigvis var publikum indstillet på at vise den afdæmpede musik den respekt den fortjente. Ikke et ord blev vekslet og ikke en lyd kunne høres fra baren – som det også havde været tilfældet under I’m Kingfishers koncert. Sådan var det hele koncerten igennem, og af og til fornemmede man, at luften var tyk af tanker om forliste forhold og kærlighed, der aldrig kom udover fantasiens ubarmhjertige grænser. Og når man har som erklæret mål ”to make people cry”, så er det vist ikke helt dårligt.

Hverken I’m Kingfisher eller Damien Jurado henvendte sig synderligt meget til publikum. Thomas Denver Jonsson fortalte dog, at Jurado inden koncerten havde spurgt ham om hvilket sprog han benyttede sig af for at tale til publikum i Danmark, hvortil Jonsson efter eget udsagn svarede: ”Jag prata inte”. Lidt snakkede han dog, men meget blev det ikke til, og det var også helt fint, at han lod musikken være linket mellem musiker og publikum. Også Damien Jurado lod mestendels musikken tale og han undlod helt at fortælle historier om sangenes tilblivelse, som ellers ikke er usædvanligt for netop den genre. Et stykke inde i koncerten begyndte han dog ligeså langsomt at henvende sig til publikum mellem numrene, men uden at det tilføjede koncerten nogen nævneværdige plusser.

Alt i alt var det en fantastisk aften i selskab med to unikke og meget forskellige singer-songwritere. To musikere, der på hver sin måde viste hvor meget, der kan komme ud af et stemmebånd, en lyrisk pen og en guitar

Skulle man have misset koncerten, så spiller I’m Kingfisher og Damien Jurado på Debaser i Malmö den 20. april. Endda med gratis entre indtil kl. 22.
[nggallery id=123]

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar