12.03.11 – Hymns from Nineveh – Huset i Magstræde, København

Hymns from Nineveh på Huset i Magstræde (Foto: Lars Asmussen)

Himmelske hymner i Huset

De første 14 dage siden hans albumdebut, må have været en overraskende optur for Jonas H. Petersen og hans Hymns from Nineveh. Med flotte anmeldelser, gode salgstal, og i det hele taget stor positiv omtale, er han kommet ud af nærmest ingenting, og det har taget mange af os – og formodentlig også ham selv – med storm. Hans lille forårsturné bragte ham i aften til Huset i Magstræde i København, og med sig havde han heldigvis seks af de musikere, der supplerer hans sang og sangskrivning på albumdebuten.

Der var lagt op til en afdæmpet koncert med et siddende publikum. Der var meldt udsolgt, og det sås tydeligt i form af manglende siddepladser til de sidst ankomne. Men det blev ingen hindring, for at sætte sig på gulvet foran scenen passede fint med den afslappede stemning i salen. Der var store, glade og tydelige forventninger hos publikum, og det med rette efter den store omtale af Hymns frem Nineveh i ugerne op til koncerten. Forventningerne blev forløst af jubel, da Jonas Petersen og band kom på scenen, og ligesom på albummet åbnede de med ”So Mournful the Elegy, So Comforting the Hymn”. Og med kun ét album på bagen var det forventeligt, at hele albummet blev spillet, og måske lidt for forudsigeligt at de blev spillet i samme rækkefølge som på pladen – i længden savnede jeg lidt afveksling på den front.

Afveksling var der dog ellers masser af. ”North” var der ifølge Jonas desværre ikke blevet plads til på pladen, men med det opskruede tempo og den forøgede plads til banjo og violin satte det lidt skub i publikum, og man må håbe, at det indfinder sig på et kommende album. Den største og vigtigste afveksling skete dog på scenen hos de syv musikere. De syv fungerede som et godt musikalsk kollektiv, hvor hver enkelt havde meget at byde på. Eksempelvis vekslede Jakob Brixen sikkert mellem at spille på harmonika, banjo og sav – og han formåede endda at spille banjo med bue. Christel Voldby Winther stod for de lyse toner med sin stemme og violin, og på denne måde bød de andre på scenen ind med både keyboard, slagtøj, cello og bas. Det fungerede til fulde, og lyden lagde sig tæt opad pladen – og heldigvis for det. Jeg havde ikke forventet, at pladens mange lag og fine detaljer ville komme til sin ret på denne lille turné, men det lykkedes til fulde for de syv på scenen.

Der var i det hele taget styr på løjerne på scenen. Sammenspillet sad i skabet, og der var ikke meget brug for hård styring fra Jonas Petersens side. Kontakten mellem ham og publikum var god, og han virkede ydmyg og på grænsen til genert overfor det store fremmøde. Hans vokal var fejlfri i aften, og det var positivt at opleve ham veksle fra det stille og skrøbelige til det mere højtravende.

Jonas H. Petersen fik mig helt overbevist i aften. Den flotte omtale og den store popularitet omkring hans albumdebut er ingen tilfældighed, og det er formentlig heller ikke det sidste, vi kommer til at høre fra ham. Holder han fast i sin personlige og vedkommende sangskrivning og sin gode kontakt til både dygtige musikere og producenter, så vil han formentlig nå langt. Og at han kan levere varen live også, fik han så rigeligt bevist i aften.
[nggallery id=119]

Skriv et svar