12.04.12 – In Flames – Store Vega, København

Foto: Lars Asmussen

Bulder og brag da In Flames gæstede byen

Svenske In Flames er efterhånden en magtfaktor i nordisk metal. I 90erne grundlagde de sammen med bl.a. At the Gates den meget melodiske dødsmetal, som senere er blevet kaldt Göteborg-lyden. Efter to gange at have oplevet In flames på store arenaer, stod jeg store forventninger og forhåbninger forud for torsdag aftens møde med gruppen i et udsolgt Store Vega, som for de store svenskere var en mulighed for at lægge et kompakt tryk med deres melodiske dødsmetal.

In Flames har 10 album i bagagen, og de er stadig i god form, hvilket de viste i aften. Anders Fridén var i godt humør og havde god og regelmæssig kontakt med publikum. Han var sympatisk og ganske sjov, når han f.eks. gjorde grin med de få, der havde valgt siddepladser øverst på balkonen i Store Vega: ”I er gamla jävla människor. Stå upp for helvete”. Som altid var han og hans fire kolleger livlige på scenen, og især guitaristen Niclas Engelin kastede sig ud i positurer med et lavere tyngdepunkt, end jeg troede muligt. Tændingen smittede i stor grad af på den fyldte sal, og Store Vega kogte fra ”Embody the Invisible” åbnede til ”My Sweet Shadow” lukkede.

Sidste års Songs of a Playground Fading er endnu en perle fra svenskerne, men med det stærke bagkatalog de har, var det velvalgt og meget populært, at de i aften kom gennem flere album. Få minutter skulle der kun gå, før både ”Bulletride”, ”Trigger” og ”The Quite Place” fik mig til at tro, at de peakede for tidligt. Der blev hoppet, skrålet og crowdsurfet, og man skulle et stykke ned i salen for ikke at blive ”ramt”. Inden ”Only for the Weak” opfordrede Fridén til fælleshop. Han slog takten an, og så blev der i sangens fem minutter hoppet i hele salen, så jeg også bagest i salen hoppede med – jeg skule da ikke stå og skille mig ud, ved at være den eneste der ikke hoppede.

In Flames peakede ikke for tidligt. Koncerten var nærmere ét langt peak, hvor hvert eneste nummer åbnede og lukkede med jubelbrøl, så Kidd må have kunne høre det i Lille Vega. Deres rutine kom i aften tydeligt til udtryk i både lyd og stemning. Anders Fridéns vokal var lige i skabet, og lyden var perfekt i de kompakte og intense rammer i Store Vega. Det var melodisk bulder og brag, når det er bedst.

Setliste:

Embody the Invisible

Bulletride

Trigger

Crawl Through Knives

The Quiet Place

Dead Ships

Egonomic

Clayman

Liberation

Cloud Connected

Drifter

System

Fear is the Weakness

Ropes

Only for the Weak

Deliver Us

Mirrors Truth

Take This Life

My Sweet Shadow

[nggallery id=144]
Tags from the story
,