13.10.17 – Cold Specks – Lille Vega

Cold SPecks på Store Vega i 2012 (Foto: Lars Asmussen)
Cold SPecks på Store Vega i 2012 (Foto: Lars Asmussen)

Naturens mystik og poesi

Somaliske-canadiske Cold Specks er kendt for sin lidt hæse, soulede stemme, sine folksange og at hun oftest kæmper med sin identitet som sort muslimsk kvinde i sine tekster. Stemningen i hendes musik leder som oftest tankerne hen på ødemarker med korn, der blafrer i vinden, brusende vandfald i ensomme omgivelser eller helt ude i de canadiske skove, hvor man ikke risikerer at møde andre. I det hele taget musik, som er bundet af naturen, og står i skarp kontrast til bymiljøets hektiske liv og leben.

Naturen var blevet budt indenfor i aften og iscenesat i Lille Vega’s sal, hvor scenen var blevet pyntet med brudeslør. De små delikate hvide blomster gav følelsen af håb og forår på en dag, hvor efteråret allerede havde ramt os hårdt med sit våde vejr efter en solfattig sommer. Det var en halvtom sal undertegnede fik trådt ind i, hvor folk stod ganske afslappet og spredt i salen. En lille gruppe af dedikeret publikum havde stillet sig helt oppe foran scenen. Set-uppet var enkelt med en trommeslager på digitale trommer, keyboardspiller, der også spillede bas og Cold Specks på guitar. Cold Specks lagde ud med nummeret “Void” fra det aktuelle album Fool’s Paradise. Et album, der tager udgangspunkt i en mytisk figur fra somalisk folklore, som Cold Specks spejler sin egen kamp i. Hendes musik, der før er blevet beskrevet som doom-soul, er dog nærmere blevet til electro-soul på det nye album. Hun stod badet i et lilla lys, der dækkede hendes ansigt, så det ikke var synligt. Man følte et øjeblik, at der stod en anonym skikkelse og sang glædesløse sange foran en.

Tiltrukket af mørket

Hun virkede ikke til at have noget imod at stå i mørke på et par af de første numre indtil hun heldigvis blev oplyst af et lidt mere flatterende lys. Hun bar en smuk blomstret kjole, der smygede sig om hendes slanke skikkelse og et sjal-lignende tørklæde om hovedet, der endte med at hænge på hendes mikrofonstativ. Cold Specks bøjede sig til tider ned, for at drikke af et meget specielt stort krus, der mindede om en meget fin høj glasskål, der måtte indeholde en endnu mere spændende drink. Det passede til æstetikken, der var skubbet i forgrunden for aftenen. Bassisten stod med ansigtet dækket af hans halvlange hår, mens trommeslageren sad skjult i mørket.

Cold Specks spillede nummeret “New Moon” fra Fool’s Paradise og derefter den smukke “Winter Solstice” fra I Predict a Graceful Expulsion fra 2013. Hun spillede nummeret “Hector” fra samme album , der handler om dvælende minder, der gør ondt. Nærmest som et spøgelse, der bliver ved med at opsøge en. Hendes sange endte altid med at blive trukket ud i en a capella uden bandet. Det var et meget ærligt og råt udtryk.

Råt, sjælefuldt udtryk, der mangler “oomph” i udstråling

De ivrige fans oppe foran viste meget kærlighed til Cold Specks gennem deres tilråb. Den beskedne sangerinde talte første gang ud til publikum om, hvor glad hun var over, at være tilbage i København. Den Toronto baserede sangerinde, med det borgerlige navn Ladan Hussein, spillede en koncert i København tilbage i 2015, og har optrådt på Roskilde festivalen i 2013, hvor undertegnede så hende optræde for første gang. Så hun er vant til danskernes begejstring for hendes musik. Hun viste sin taknemmelighed og sødme ved at give brudeslørene ud til publikum, så vi alle stod med hver sin blomst. Nummeret “Two Worlds”, var mere opløftende end de foregående numre med ordene “Water me down, I feel free”.

Derefter spillede hun “Blank Maps” fra debutalbummet som hun optrådte med alene på scenen. Hun sluttede af med hittet “Wild Card.” fra det aktuelle album. Efter klapsalverne var døet hen, vendte hun tilbage for at synge “Let Loose The Dogs” fra Neuroplasticity fra 2014 og sang til sidst en sang på sit somaliske sprog. Det var på en gang en meget smuk og personlig koncert, men på samme tid gav Cold Specks sig ikke selv lov til at indtage scenen med power og stage-presence.

Hvis jeg ikke havde kendt hendes musik i forvejen, og set hende optræde før, ville jeg undre mig lidt over hvem hun egentlig var som kunstner. Ikke så meget på grund af musikken og hendes eksekvering, men mere, fordi hun var yderst ydmyg, og nærmest satte sit lys under en skæppe.

Karakter

5 Karakter
5
Tags from the story
, , , ,