15.11.05 – Kira and the Kindred Spirits – Club Franz, Berlin

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

Den tyske hovedstad fik besøg fra nord

Tirsdag aften i Berlin. De svenske new-wave punk-funksters CDOASS lod for lidt siden sidste sveddråbe falde på scenen i Club Franz, hvor der i aften er ‘Universal Open Mic. Vol 8 – Skandinavian Night’, hvilket betyder gratis koncert med fire skandinaviske bands – CDOASS (SWE), Kira and the Kindred Sprits (DK), Privateline (FIN) og Skambankt (NOR).

Gulvet indtages af trommeslager Jesper Lind, guitarist Rune Kjeldsen og bandets nye bassist, Nicolai Munch Hansen, der har udfyldt tomrummet efter Orson Wajih siden denne i oktober slap grebet og sagde farvel til Kira og de resterende bandmedlemmer for at vende tilbage til England og ‘udforske andre sider af livet’, som det hed sig i pressemeddelelsen.

Nu er det op til nye og gamle besætningsmedlemmer at vinde tyskens gunst. Tonerne til en af de stærke sange på This is not an Exit slås an. Men de, som kender Kira and the Kindred Spirits – og vel i og for sig også de, som blot har mærket sig bandets navn – står endnu afventende. Nok et par takter, før Kira træder ind på scenen. Hun er iført en rød velourheldragt med lynlås foran og som sædvanlig barfodet. Neglene er knaldrøde, og læberne, der lægger ud med at synge hittet “Turn me on”, ligeså. Publikum er med, og Kira gør med sin mimik, statur og ikke mindst stærke stemme uden tvivl et tvingende indtryk på berlinerne. Det er første gang, bandet spiller i den tyske hovedstad, og på trods af deres store succes herhjemme, er der tilsyneladende ikke nok, der er villige til at betale for at se en koncert med Kira og hendes beslægtede ånder i Berlin. Spørgsmålet er, om denne koncert kommer til at gøre den store forskel. På grund af aftenens stramme program må vi nøjes med et mindre udvalg af numre fra bandet, og det kan meget vel være grunden til, at aftenens performance aldrig når de store højder.

Kira gør ellers et ærligt forsøg. Desværre er det ikke nok; scenespots og varmen fra publikum til trods synes bandet at have svært ved at finde varmen og spilleglæden denne aften. Selv under “Losing you”, som om noget må menes at være et nummer, bandet skulle kunne samles om, er der en påfaldende fjern og distanceret stemning på scenen bandmedlemmerne imellem. Guitarist Rune Kjeldsen kigger ikke op en eneste gang, synes det – ej heller da Kira et par gange nærmer sig med sin guitar for at lægge op til lidt on stage-zusammen sein. Kun nytilkomne – og det kan måske netop tilskrives denne status – Nicolai Munch Hansen udviser, hvad der tilnærmelsesvist kan kaldes en reaktion, da Kira forsøger at få lidt visuelt samspil i sving.

Nej, det var en lunken fornøjelse at se det for sine liveperformances så anmelderroste band i Berlin. Naturligvis skal det tilføjes, at undertegnedes forventninger var høje – og at Kira rent faktisk til en vis grad formåede at hive sejren hjem i form af nærkontakt med publikum og en stemme, man ikke kan komme udenom.

Skriv et svar