20.11.05 – Rufus Wainwright – Det Kongelige Teater

rufuswainwright-can-presse2004

Næsten kongelig Rufus

Omgivelserne til Rufus Wainwrights tredje koncert på dansk grund i år kunne ikke have været valgt bedre. Det Kongelige Teaters storslåede arkitektur som ramme for Rufus Wainwright storladne kabaretlignende numre gav søndag aftens koncert lige det ekstra, der gør, at den vil stå indprentet i hukommelsen i lang tid fremover.

Som opvarmning havde Rufus taget lillesøster Martha Wainwright med. Med sit, i Danmark, netop udgivne debutalbum i bagagen beviste hun, at hun som den øvrige familie også er musikalsk udover det sædvanlige. Desværre levede hendes præstation denne aften ikke helt op til albummet, og det blev til tider lidt for skingert at lytte til. Numre som “Factory” og “Far Away” brændte dog lige igennem, og gav mindelser om Joni Mitchell.

Lidt over en halv time skulle der gå fra Martha forlod scenen, til den ulasteligt klædte Rufus Wainwright entrerede scenen til et bragende bifald, der gjorde sit til, at Rufus skulle føle sig hjemme denne aften. Han kvitterede med et “Godaften, tak fordi I kom” på et ganske udmærket dansk – noget han formentligt har lært af sin danske kusine. Det var den første kommentar af mange fra Rufus, der virkede opsat på at give sit publikum et godt show og leve op til de flotte rammer han var blevet sat i. Der blev pjattet og fortalt historier som det fremmødte publikum slugte råt. Dog kun mellem numrene! Da koncerten blev optaget til radioen, blev det taget meget seriøst mens numrene spillede. Rufus mente, at det skulle være helt perfekt, og da han på “Natasha” kludrer i ordene, må der startes forfra… Det sker yderligere et par gange, men med en charme så stor som Det Kongelige Teaters Gamle Scene fik Rufus gang på gang reddet sig ud af det på bedste vis.

Lyden i Det Kongelige Teater er noget nær perfekt og det sammen med 7 musikere, der spillede lige præcist så højt de skulle, gjorde at især de stort orkestrerede numre faldt fint ud. Et af de flotteste han har skrevet af slagsen, det Mamas & The Papas-lignende “14th Street”, kom allerede som det fjerde nummer, og fik undertegnede til at skrue forventningerne til resten af koncerten endnu højere op.

Forventningerne indfries dog kun delvist, idet de mere stille numre som “Memphis Skyline”, “Little Sister” og “Vibrate” er i flertal denne aften. Derfor kom man aldrig helt op under taget i længere perioder af gangen. Men at han også mestrer at fremføre de stille numre bevistes med aftenens måske bedste nummer, Cohen-coveret “Chelsea Hotel #2”. Nummeret var ganske enkelt fantastisk og overskyggede det ellers også smukke Cohen-cover “Hallelujah”.

Sidst Rufus Wainwright gav koncert i Danmark overraskede han alt og alle ved at levere et stripshow til sidst i sættet under “Old Whore’s Diet”, for derefter at blive udrustet med sommerfuglevinger, scepter og diadem. Derfor var det også med en vis forventning, bandet begyndte på “Old Whore’s Diet”… Han havde allerede proklameret at “there will be no stripping tonight”, men havde han fundet på noget andet? Under det, der skulle have været afslutningen af nummeret, kom svaret. Bandet går ud af scenen, mens pianoet køres til side til et loop af omkvædet fra “Old Whore’s Diet”. Derefter kommer bandet ind igen iført hvide kjortler, et kors køres ind af to romerske soldater, der senere korsfester Rufus og ifører ham maske og tornekrans mens han synger “Gay Messiah”, der er en sviende kritik af den katolske version af kristendommen. Hvis man synes stripshowet var kontroversielt så vil katolikker sandsynligvis mene dette var på grænsen til det blasfemiske.

Efter dette sættes tempoet ned og efter 2 timer og 20 minutter er det hele overstået. Det var tid til status.

“Finally a room that suits me”, konstaterede Rufus i begyndelsen af koncerten, og det kan man kun give ham ret i. Derfor var det også ærgerligt, at de numre Rufus havde med til os var af de mere stille af slagsen. Det Kongelige Teater kunne have klaret mange flere af de storladne, ekstravagante og strittende numre som vi ved Rufus kan levere.

Setliste:

Oh, What A world
The One You Love
Natasha
14th Street
Little Sister
In My Arms
Go Or Go Ahead
Peach Trees
Between My Legs
Poses
Vibrate
Spotlight On Christmas
Want
Chelsea Hotel No. 2 (Leonard Cohen)
The Art Teacher
Memphis Skyline
Waiting For A Dream
I Don’t Know What It Is
Old Whore’s Diet
Gay Messiah

Ekstra 1:
This Love Affair
Hallelujah (Leonard Cohen)
Beautiful Child

Ekstra 2:
Cigarettes and Chocolate Milk
Foolish Love

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar