21.03.2019 – Godsmack – Den Grå Hal

Foto: Bjørn Haldorsen
Foto: Bjørn Haldorsen

”Turn that shit up”

Sidst de spillede i Danmark var som opvarmning for Corrosion of Conformity i 1999 på Loppen, af alle steder. Denne aften er de rykket 100 meter længere ned ad gaden til Den Grå Hal, hvor der er plads til et noget større publikum og et noget større showcase. Det skulle blive spændende at se, hvordan Sully Erna og resten af bandet ville performe, nu tyve år efter deres sidste besøg.

På slaget 21:15 gik kvartetten fra Boston, Massachusetts, på scenen, akkompagneret af et overdådigt lysshow, der viste et band, der er vant til store showcases. Det skulle blive spændende at se, om de mere ydmyge rammer i Den Grå Hal kunne holde til de muskuløse hardrockere. Åbningen var titelnummeret fra det seneste album, men troede man, at man skulle igennem det meste af albummet, inden der blev åbnet op for bagkataloget, tog man grueligt fejl! Faktisk bød aften kun på fire numre fra det nye album, som derudover greb godt tilbage til næsten alle tidligere udgivelser. Hele tre numre fra debutalbummet havde fundet vej til setlisten, men desværre ikke undertegnedes favorit ”Moon Baby”, som forhåbentlig kommer næste gang!

Bandet spiller med en tilbagelænet nonchalance, bortset fra frontmand, sanger, guitarist og trommeslager Sully Erna, der nærmest er en énmandshær på scenen. Han styrer numrene, så alle breaks sidder lige i skabet, samtidig med at han har godt fat i publikum, der kvitterer med knyttede næver og fællessang, så det gamle ridehus skælver i trækonstruktionen. Hallen er fyldt til bristepunktet med entusiastiske fans, der tydeligvis er begejstrede for endelig at opleve bandet i Danmark!

Foto: Bjørn Haldorsen
Foto: Bjørn Haldorsen

Godt halvvejs i sættet sker det, vi alle har ventet på! Tæppet bliver fjernet fra den konstruktion, der har stået hengemt på scenens venstre side, og frem kommer et overdådigt trommesæt, som Sully straks sætter sig bag. Først får håndtrommerne en ordentlig omgang tæv, hvorefter de to trommeslagere begynder deres klassiske battle. Det er corny, og der er lidt Safri Duo over det hele, men man kan ikke lade være med at blive revet med af den spilleglæde, talent og begejstring de to midaldrende mænd lægger for dagen. Der bliver tæsket på tønder til den store guldmedalje, indtil Sully springer tilbage på scenen, griber guitaren og fyrer op under rockshowet igen.

Godsmack er hverken thrash, heavy metal eller punk, de er simpelthen en flok erfarne hardrockere, der gør det, de er bedst til. Afslutningsvist får vi klassikerne ”Come Together” af Beatles og monumentale ”Highway to Hell” som afskedssalut, og således tumblet igennem af rockmaskinen Godsmack, bevæger vi os ud igen i den smukke Christiania aften.

Godsmack formåede at levere essensen af, hvad rock’n’roll er, samtidig med at de viste det format, de har opbygget gennem deres tyveårige karriere. Man undres over, hvorfor der ikke var nogle bookere fra Copenhell eller Roskilde, der benyttede chancen til at komme forbi og signe bandet til sommerens festivaler. Men heldigvis lovede Sully Erna & Co at komme igen snart og fyre bomben af endnu en gang. Det glæder vi os til!

Karakter

9 Karakter
9
Tags from the story
,