21.11.09 – Loveshop – Store Vega

loveshop-presse2009-565x377
Der er blevet set frem til denne aften rundt omkring ved stereoanlæggene, i bilerne, på kontorerne. Efter at Loveshop i februar for første gang i mange år var samlet for at optræde live, fik d’herrer Jens Unmack og Henrik Hall blod på tanden og begyndte at arrangere en række koncerter rundt omkring i Loveshopland. Trist var det, at den anledning der skulle til, var en hyldestkoncert til guitartroldmanden Hilmer Hassig, der siden Loveshops unge år var bandets tavse toastmaster. Han ytrede sig igennem sin guitar live, og igennem knapperne når bandet var i studiet. Efter at Loveshop ”tog en pause” efter albummet National fra 2003 forlod Hilmer året efter Loveshop og både Henrik Hall og Jens Unmack udgav anerkendte albums. Alligevel har en genforening angiveligt aldrig været udelukket. Hilmer Hassig døde som bekendt i november sidste år. Nu, et år efter, er Loveshop igen på plakaten på en af deres mange københavnske hjemmebaner: Vega.

Koncerten i Vega d. 21. november er egentlig den oprindelige koncert. Koncerterne rundt omkring i hovedstaden dagene forinden var blot ekstrakoncerter. Og efter en ventetid, der efter moderne standarder er lidt vel lang (25-30 minutter), mærker man tydeligt at de billetindløsende for i aften er de ”rigtige” skøre fans – dem der var med hele turen rundt da Loveshop i 2004 spillede 6 aftener i træk på 6 forskellige venues i København. Ventetiden var lang – et par studentikose drengerøve på min egen alder (vi er alle sammen gamle nok til at sætte os på stolerækkerne på balkonen) bruger ventetiden på at imponere hinanden med dybe indsigter i Platons omfangsrige værker. Men da Loveshop går på, bliver der skrålet og piftet. Og resten af salen er med på den. Loveshop er her!!!

Men hvor jeg dog hurtigt begynder at savne Hilmer. Hans stand ins Mika Vandborg og Jens Hellemand kan tydeligvis ikke udfylde rummet efter Hilmer – det er tydeligt allerede i “Alle har en drøm at befri” og “Kræmmersjæl”, der leveres i dén rækkefølge, nøjagtigt som på Anti. Mika Vandborg racer rundt på scenen som om han er med i en Green Day koncert. Og hans spil er alt for hårdt og direkte – sikkert teknisk fuldendt, men uden den sjælfuldhed, der var Hilmer Hassigs signatur. Jens Hellemand demonstrerer en mere respektfuld tilgang, og selv om hans guitarer ligger mere beskedent i lydbilledet, rammer han netop på dén måde Loveshop-tonen væsentligt bedre. Allerbedst i aftenens allersidste nummer, “En nat bliver det sommer”, som afsluttes med lange, skønne variationer over det tema, der kendetegnede Loveshops koncerter dengang. Dén afslutningen alene gør aftenen til en oplevelse.

Men tilbage til hvor vi kom fra… Efter en lidt tynd start med en mudret lyd, lyder “Love Goes on Forever” lidt mere af Loveshop, men det er først ved “Billeder af verden”, at bandet finder fodfæste – nummeret leveres i en frisk blanding af lyden fra dengang og et lidt sprødere percussionspor. Og dét bliver startskuddet til en perlerække af Loveshop hits i det omfang man kan tale om sådanne. “Alt du har at sige”, “Bellavista Sol” og “For evigt for altid” udgør rygraden i resten af sættet. “Bellavista Sol” får et lidt for rocket udtryk, igen fordi Mika Vandborg overstyrer sin spade. Til gengæld vil Henriks Halls rørende kokette hoftevrid til “For evigt for altid” aldrig blive glemt. Her går lyd og optræden op i en højere enhed. Og så er der jo hans mundharmonika, som man bare aldrig bliver træt af. Den fik han også denne aften blæst så rigeligt i – men det er jo en af grundene til at vi alle er kommet.  Jens Unmack lyder som sig selv, bare bedre. Det er tydeligt at han har dyrket sin vokal på sine soloudspil, og det kommer publikum til gode denne aften. Til gengæld slipper vi ikke for de obligatoriske politiske korrektheder, der åbenbart hører med til en Loveshop koncert, men som jeg igennem årene har lært at leve med.

Indimellem numrene fra Det løse liv, vel nok Loveshops mest helstøbte album, forkæles vi med en masse – men stadig alt for få – af de mange fede numre, der er strøet ud på Loveshops øvrige udgivelser. “Fremmedlegionær” er et fortjent pusterum, der højlydt afløses af “Hvorhen Hvordan Hvornår”, hvor Mika Vandborg endelig passer bedre ind – selv om det i virkeligheden nok mest bare er nummeret der passer bedre til ham. Sært nok passede han fint ind da Loveshop fyrede den af på et nyt nummer, som jeg ikke ved hvad hedder – der var dømt elektrorock. Jeg ved ikke om det lød meget som Loveshop, men det var fedt, kort og godt.

“Copenhagen Dreaming” og ekstranummeret “Drømmenes København” er det inderste i Loveshop-sjælen, og vi får dem begge to nøjagtigt som de skal serveres. Igen er det Jens Hellemann der tager stikket hjem. Måske skulle man overveje at lade ham alene løfte den tunge arv efter Hilmer Hassig når og hvis Loveshop igen skulle turnere. Eller hvis – og man tør næsten ikke tænke tanken – det en dag skulle komme til, at der indspilles nyt Loveshop materiale. Hvis aftenen skal betragtes som en generalprøve på kommende indspilninger – og ved koncerten i februar hyldede man med stor succes netop princippet om at se fremad med behørig respekt for fortiden – så lover den rigtigt godt for når det rigtigt går løs med nyt materiale.

Tags from the story
, ,

Skriv et svar