22.03.06 – Melk – Rust

Foto: Mads Teglers
Foto: Mads Teglers

Flere gnister end flammer

Debutalbummet Sports var en af de dejligste overraskelser sidste år. Duoen Melk kaster sig lystigt over en blanding af electronica, dub og hip hop, og ud af computerne kommer en lækker dansabel lyd, der kan få selv den lille havfrue til at vugge fra side til side. Anders Christophersen og Rasmus Møbius gemmer sig bag navnet Melk, som de gør det bag deres små magiske dansemaskiner, når de spiller live. I stedet lader de deres venner træde frem i rampelyset, venner der bidrager med alt fra sax til vokal.

Tonen blev sat med en skrigende stemme, der annoncerede, at folk skulle komme ned til scenen, for nu gik Melk altså i gang. Det var første forsøg på at få publikum i tale. Det blev hip hoppen, der kom på talerstolen først. Rapperen Gisli delte godt nok scenen med soulfrøet Ane Trolle. Men det blev ham, der kom til at dominere musikken i første del af koncerten. Det blev til et par nye numre, som lover godt for næste udspil, og så mindede ”Pink Slip” publikum om Sports , og dens smoothe lyd. Det blev samtidig startskuddet til et af aftenens højdepunkter – trompetisten Tav Klitgaard, der tilføjede det tredje krydderi til stort set samtlige sange. Jubelkor herfra. Men alligevel kneb det lidt med publikums opmærksomhed. Aftenens andet forsøg på at få kontakt til folk i rummet var en opfordring til respons. ”Hvad siger I?,” lød det nærmest håbefuldt fra scenen.

Det blev dubben, der fik svaret. Efter hip hopperiet fik Ane Trolles vokale talenter plads. Hendes smånaive flirten med publikum såvel som drengene i bandet er næsten lige så indtagende som hendes hæse røst, der smyger sig om musikken. Det er ren silke, når man lytter til hende folde sig ud. Og den summervarme dub forsvandt alt for hurtigt til fordel for mere hip hop.

I de øjeblikke, hvor musikken får lov til at tale for sig selv, fungerer det. Men alt for ofte blev stemningen forplumret af irriterende små kommentarer fra særligt Gisli, og det blev simpelthen for megen søgen efter kontakt med publikum i stedet for at koncentrere sig om at rappe. De herrer Møbius og Christophersen hyggede sig bag de beskyttende skærme og de mange knapper. Det er sgu da også fedt at optræde med sine venner, og at alle på scenen nød koncerten i fulde drag, hersker der ingen tvivl om. Alligevel fik man flere gnister, end man fik flammer i løbet af koncerten. Ærgerligt for, når det kører for Melk, så drøner det derudaf, og DET er lækkert!

Tags from the story

Skriv et svar