Morningwood – En meget bizar fest

Puha sikket show! Forsangerinden Chantal Claret er en værdig modstander for selv den mest udholdende Duracell-kanin. Fra første blik sendt mod publikum, til hun forlod Lille Vega godt forpustet, stod hverken munden eller kroppen stille på hende. Guitarist og Morningwood stifter Pedro Yanowitz (ex-Wallflower mm) virkede som en saltstøtte, og var en rar afveksling fra den noget overgearede frontfigur.

Der var tilsyneladende ingen grænse for de små påfund Ms. Chantal havde i posen til publikum. Overskud var der masser af, mens hun flirtede med brødet Benny på første række, legede tambourmajor med en krykke, der også udgjorde det for en guitar. Der blev spyttet med øl, og mimikken var en stumfilm værdig, men der skal sgu mere til for at få mandags sløvheden væk. Dog var der et kort øjeblik, hvor herrerne i lokalet flokkedes op til scenen. Hvornår? Jo da ”Take off your clothes” blev spillet, klatrede en frisk ung mø fra den anden side af sundet op på scenen. Væk var de smukke frustrationer i duetten med Pedro, for Chantal havde fået et nyt legetøj. Langsomt blev pigebarnet afklædt til laksefarvet trusse og bronzefarvet BH, mens der blev raget, kærtegnet og snavet – på scenen altså mellem Chantal og den blonde semi-nudist.

Hvad så med musikken? Jo den forsvandt lidt i alle fjollerierne. Chantals vokal placerer sig i toppen over rock chicks, der imponerer, Men lige så fornøjelig og stærk den er på albummet, lige så skærende og   skabet er den live. Bandet fik dog spillet P3-hittet ”Nth Degree” og størstedelen af de andre tracks fra det selvbetitlede album. Undertegnede her savnde dog den lille electroballade ”Ride the Lights”, men fik i stedet en lille poprock perle i form af et cover af soulhittet ”Knock on wood”. På trods af opløftende øjeblikke var det en rodet affære, hvor det virkede som om Chantal Claret kørte 180 km/t i en Ferrari, mens vi andre haltede bagefter i Puch-maxi fart. Og det er bare ærgerligt, Morningwood, bare ærgerligt