22.11.07 – Ryan Adams – Falkoner Salen

ryanadamsandthecardinals-presse2007-565x377

Ryan Adams spillede så stjernerne funklede

Ryan Adams live i Falconer Salen med nummererede siddepladser. Omgivelserne taget i betragtning kunne det godt tyde på en afdæmpet aften med Ryan Adams og hans Cardinals, og det var da også lige, hvad vi fans havde brug for efter sidste års lettere rodede og skramlende koncert på Store Vega. Og allerede ved den produktive herres entre fornemmede man da også, at noget helt andet var i gære. Væk var stort punkerhår og krympet læderjakke, og i stedet var Ryan iført afslappet t-shirt og en strikket tophue. En fyldt sal sad tilbagelænet og klar, og stemningen virkede meget forventningsfuld.

Ryan Adams og hans musikere lagde dog ikke ud så afdæmpet, som man kunne have håbet, men det var meget kontrolleret og af lydmæssig høj kvalitet, så selvom der var fuld strøm på alle instrumenter, så fungerede numrene rigtig godt. Der blev åbnet med ”Peaceful Valley” og den helt nye ”Goodnight Rose”, og sammen med ”The Rescue Blues”, ”Cold Roses” og en afdæmpet version af det ellers så rockede ”Halloweenhead”, fra det seneste album Easy Tiger, var disse de bedste numre i den første del af koncerten.

Den ellers ret mørke scene blev et par numre inde i koncerten pyntet med en enorm baggrund fyldt med funklende stjerner. Det gav en utrolig dybde i scenen, og man fornemmede nærmest at Ryan Adams & The Cardinals stod på en høj bakketop med nattehimmelen i baggrunden. Sammen med den enorme discokugle gav det koncerten en drømmende og fortryllende dimension, som måske ikke helt matchede den lidt rockede første del af koncerten, men som bestemt kom mere til sin ret senere.

Nu har den opmærksomme læser måske bemærket oplægget til, at der skete noget cirka midtvejs, og det er helt rigtigt opfattet. For efter ca. ti numre fortalte den i øvrigt ret veloplagte Ryan Adams, at der ville være et kvarters pause, hvorefter de ville vende tilbage på scenen til et akustisk set. Det vakte jubel hos publikum, som nok alle hungrede efter en afdæmpet Ryan Adams. De bløde sæder, det flotte sceneshow og ikke mindst den førnævnte koncert på Store Vega havde gjort os sultne, og det skulle vise sig at Ryan Adams havde tænkt sig at opfylde alle vores ønsker.

Et kvarter senere stod de så igen på scenen. Nu med nye instrumenter og et par høje stole. Fans af Gold og Heartbreaker, som jeg selv, havde svært ved at få armene ned i dette ekstra-set. Fra Gold blev ”Where The Stars Go Blue”, ”Wildflowers”, ”Goodnight Hollywood Boulevard” og aftenens sidste og måske smukkeste nummer ”La Cienega Just Smiled” fremført. Og fra Heartbreaker var det ”Why Do They Leave?”, ”Damn, Sam” og ”Sweet Lil Gal”, der vakte store og løsslupne klapsalver fra salen. Også de nyere ”Night Birds”, ”Everybody Knows” og ”Two” fungerede godt akustisk og var med til at gøre denne anden del af koncerten til en uforglemmelig oplevelse. Ryan Adams stod i øvrigt på scenen helt alene de sidste fire numre – skiftevis på klaver og guitar – hvilket efterlod de ca. 2000 mennesker i salen nærmest lydløse mens han spillede de helt nedtonede sange.

Efter en halv koncert som på nogle punkter lignede Ryan Adams’ sidste besøg i København, står jeg alligevel med et langt bedre indtryk pga. et bedre sangvalg og sceneshow, samt Adams’ vokal som sad lige i skabet denne torsdag aften. Og efter den anden akustiske halvdel af koncerten står jeg tilbage med oplevelsen af en uforglemmelig koncert, som nærmest var opfyldelsen af en musikalsk ønskeliste for mig, og som må placere koncerten som en af de bedste koncerter på dansk grund i år.

Tags from the story

Skriv et svar