26.04.17 – Kvelertak – Valby Hallen, København

Foto: Claus Wrang Michaelsen
Foto: Claus Wrang Michaelsen

Kvelertak greb fat og holdt fast

Hvis den gamle grå Valby Hallen var støvet og rusten efter tre år uden koncerter, så burde der efter denne torsdag aften være blevet rusket godt op i betonkassen, når koncerterne med svenske Ghost og Norske Kvelertak var overstået. Ghost var hovednavnet, og Kvelertak var det ganske solide opvarmningsband, som skulle levere en koncert, der for mig havde lige så stor betydning som hovednavnets.

Kvelertak indtog scenen i sportshallen vildt og energisk, helt som man kender dem. De har en fantastisk evne til at forene genrer som black metal, støjende rock n’ roll og punk, og allerede i indledningen fik vi et eksempel på, hvordan nordmændene bevæger sig fra den ene yderlighed til anden. De åbnede med den ekstreme ”Dendrofil For Yggdrasil” med hidsige guitarer og blast beat trommer. Herfra bevægede de sig videre til den anden ende af deres musikalske spektrum, og gav os den vuggende og nærmest groovy ”1985”. De seks på scenen var tændte, og vanen tro var frontmanden Erlend Hjelvik i bar mave og iført en ugle-lignende maske, som dog røg af efter et par numre. Hans energi på scenen var smittende, og hans skrigende vokal sad lige i skabet i aften.

Det er et sted i mødet mellem de mange yderligheder, at Kvelertak er bedst, og det fik de efterfølgende bevist på den fremragende ”Mjød”. Her foldede de tre guitarister sig for første gang rigtigt ud. Man bliver ramt af en massiv lyst til luftguitar, uanset om de tre guitarer fræser i det samme riff eller om de stikker i hver sin retning, og live får den lige et ekstra skud power i forhold til på plade. Den samme effekt fik Kvelertak frem på numre som ”Blodtørst”, ”Evig Vandrar” og ”Kvelertak”, hvor der helt nede blandt de bagerste i hallen både var bevægelse i nakkerne og hænder over hovederne.

Sekstetten kom omkring alle deres tre albums, og min frygt for en rungende beton-akustik i hallen blev afkræftet, for lydmæssigt var der intet at sætte på koncerten. Når det er sagt, så havde jeg hellere oplevet Kvelertak i en mere kompakt kulisse. Nok var der mange mennesker denne aften, men halvdelen af hallen blev brugt til barer og garderober, og det betød, at energien i hallen ikke helt var som Kvelertak fortjente det. Det skal dog ikke tage æren fra nordmændenes indsats på scenen. De greb godt fat i os fra første nummer, og det var et kvælertag jeg befandt mig godt i.

Karakter

8 Karakter
8
Tags from the story
,