28.06.07 – The Gossip – Lille Vega

thegossip-presse2008-565x377

The Gossip – Welcome to the Beth Ditto Show

“ We started a band ‘cause we were bored. Our mission is to make you dance, and if you’re not gonna dance, just stay at home and listen to the oldies station.” Udtalelsen kommer fra forsanger Beth Ditto, der sammen med de to andre medlemmer af The Gossip skriger langt væk af FUCK DIG-attitude, hvilket ikke kan undre nogen, når nu The Gossip er blevet kendt for deres ultrafeministiske holdninger og rødder i riot grrrl.

Profilen i bandet er Beth Ditto: en stor dame både i vægt og mundtøj. Iklædt hvad hun selv beskrev som ”a modern art zebra dress”, lagde hun ud med at synge ” Uhh, I wanna dance with someboby”, hvilket ikke blev aftenens sidste Whitney Houston reference. Hendes rustne stemme skyldtes måske nok en forkølelse, men den emmede af sex og silkelagener. Denne aften fik et skoldhedt Lille Vega fornøjelsen af at møde en vaske ægte discopunk diva, der fortryllede publikum med en karakteristisk vokal, der tiltrækker i form af sin rå styrke og de kælne undertoner. Dansemissionen lykkedes til fulde fra start med åbningsnummeret ”Yr Mangled Heart”, og The Gossips punkede indierock smeltede hurtigt de iskolde dansefødder, så hele salen bevægede sig til rytmerne resten af aftenen. Aftenens musikhistoriske godbid kom med punkversionen af Whams ”Careless Whisper”, som blev påskønnet med jubel.

Ørehængeren ”Standing in the Way of Control”, titelnummeret fra bandets seneste album, er en ørefigen med punkede efterdønninger til den amerikanske stat, fordi regeringen ikke vil tillade homoseksuelle ægteskaber. Det blev også afslutningsnummeret, der som forventet fik salen til at eksplodere i begejstret dans.

Beth Ditto giver janteloven et ordentligt los i røven, hun er kendt for sine bramfrie meninger, går klædt i tøj, der klæber sig til hendes fyldige krop, og hvad angår seksualitet og nøgenhed – fuck det. Som heden steg i Lille Vega, faldt kludene fra hendes krop, og ganske ufortrødent forsatte hun sit show. Og heri ligger problemet med The Gossip. Koncerten handlede kun om denne fantastiske persona, der er så altdominerende, at musikken glider i baggrunden. Først i de sidste minutter, hvor ekstranummeret ”Listen Up” blev spillet, fik Beth Ditto kamp til stregen af musikken. Sangen har en beskidt bas, der borer sig lige ind i underlivet, og live er sangen så meget bedre end i albumversionen. Absolut en afslutning, der gjorde hele aftenen det værd.

The Gossip bruger fængende guitar riffs, sexede basgange og brølende trommer til at lokke dig ud på dansegulvet, og det er sgu svært at stå imod i længere tid. Men opskriften bruges gentagne gange, så lyden bliver ensartet og en smule kedelig. Og så kan det til tider trættende Beth Ditto Show ikke redde resterne. Tilbage står man som tilskuer med en tom fornemmelse i kroppen, og følelsen af at være blevet snydt for det bedste, The Gossip kan præstere.

Tags from the story

Skriv et svar