30.06.11- P.J. Harvey, Arena, Roskilde Festival

Krigen og fredsduen

Da P.J. Harvey spillede på Arena torsdag aften gik krig og fred op en højere enhed på en smuk, intens måde, en enhed der dog gerne måtte have varet lidt længere tid.

Man kunne ikke undgå at blive betaget af P J Harvey, da hun trådte ind på Arena-scenen i lang, hvid kjole og med håret pyntet med hvide fjer. Hun lignede en fredsdue med en autoharpe, og lagde ud med titelnummeret fra hendes seneste album, Let England Shake. Albummets tekster omhandler krig og konsekvenserne deraf, så på den måde kunne man se P.J. Harveys fremtoning som det fuldstændigt modsatte af teksternes indhold. De nye sange, hvoraf vi bl.a. også fik ”The Words That Maketh Murder”, den fængende ”The Last Living Rose” og den utroligt smukke ”On Battleship Hill” fungerede godt, og lød faktisk bedre end på pladen. Dog var vokalen alt for lav i starten af koncerten, men dette blev der heldigvis rettet op på.

Udover størstedelen af numrene fra det nye album forkælede Polly Jean også publikum, der i øvrigt var mødt talstærkt op, med ”Pocket Knife”, fra albummet Uh Huh Her, den intense ”Angelene” fra Is This Desire? og den lidt mere poppede ”Big Exit” fra Stories from the City, Stories from the Sea. De ældre numre lyder unægteligt noget anderledes end det nyere materiale, da guitaren er skruet op og stemmen er mere rå, men til koncerten sang Harvey dem med mindre kant og en smule mere blødhed, hvilket egentlig gjorde at setlisten hang bedre sammen rent stilmæssigt. På trods af det savnede denne anmelder lidt at høre kvinden være rå, som hun formår at være på sin helt egen måde. Så derfor var det alligevel forløsende at opleve det på et enkelt nummer, nemlig den fede ”Meet ze Monsta” fra To Bring you my Love. Dette var samtidigt det nummer, der afsluttede en flot og følsom koncert, som godt måtte have varet mere end en time.

Written By

Jeg er fra Amager, cand. mag. i dansk fra Københavns Universitet, og lidt af en musiknørd. Har en forkærlighed for den hårdere rock og metal, men elsker også meget af musikken fra 1960'erne, og har desuden formået at få lidt electronica sneget ind i den stødt voksende albumsamling.

Skriv et svar