6.11.11 – Heather Nova – Lille Vega

Foto: Sacha Blackburne

Sejt rockende Nova indtager Vega

Sidste gang Heather Nova gæstede Danmark, var til en neddæmpet, akustisk koncert i Koncerthuset i Ørestaden, hvor hendes sange blev præsenteret intimt, nedbarberet og skærende rene. Denne aften i Lille Vega havde Nova taget sit backingband med og skruet markant op for det rockede islæt, der også er i hendes sange.

Udgangspunktet for koncerten var hendes seneste album 300 Days at Sea, som også er et af hendes til dato stærkeste udspil. Hele ni numre var fra dette album, og bortset fra, at publikum tydeligvis ikke var så bekendte med alle sammen – endnu – viste de fantastisk høj kvalitet. Lige fra åbningsnummeret ”Everything changes”, over det refrænstærke ”Save a Little Piece of Tomorrow”, til det smukke, afdæmpede ”Stay” som ekstranummer.

Men Nova har også et imponerende bagkatalog, og især klassikerne ”Island”, ”Walk This World” og ikke mindst det eksplosive ”Sugar” fra Oyster fra ’94 gik rent ind hos publikum. På især ”Sugar” leverede Nova, og ikke mindst den danske guitarist, Berit Fridahl, den muskuløse kraft, der kom til udtryk denne aften. Men også numrene ”Heart and Shoulder”, ”Winterblue” og ”London Rain” fra albummet Siren fra ’98 vidner om den slidstærke kvalitet, Heather Nova har leveret i snart 20 år!

Det, der bandt numrene sammen denne aften, var den energi, Heather Nova og resten af bandet arbejdede med. Især kom det til udtryk med et smil og en glæde, der bredte sig på Novas ansigt, når Fridahl leverede det ene støjende guitar-rif efter det andet med sin sædvanlige let overbøjede positur og opretstående guitar. På mange måder virkede det, som om Nova og band var vendt hjem og havde fundet noget af det oprindelige udgangspunkt. Der var i hvert fald masser af sprængfyldt nerve i den måde, numrene blev leveret, og med tankerne på den sidste optræden, som også var sublim, viste takterne denne aften, at Nova rummer imponerende facetter som både sangskriver og performer.

Med sig på bas og cello havde Nova den multiinstrumentale Arnulf, som også var med sidste gang, og ved ekstranummeret ”Stay” dukkede den bermudianske violinist Taylor Rankin op og gav sit bidrag til en aften med masser af personlighed og stemning.

Men der er ingen tvivl om, at det er den 44-årige kvinde i midten, der stjæler billedet med sin overjordiske vokal og en på samme tid stærk og sart skønhed, og som skaber magien på scenen, i numrene og blandt publikum. Bortset fra et par pivstive fjolser i baren, der momentvist ødelagde lidt af stemningen ved tilråb og latter, var det tydeligt, at publikum fik det, de kom efter. En aften med en af de mest bemærkelsesværdige og overbevisende singer-songwritere, vi har på den internationale scene lige nu.

Tags from the story