22.10.05 – Bob Dylan – Gigantum, Ålborg

bobdylan-presse2005-300x300

Dinosaurerne er ikke uddøde – de har blot mistet talens nådegave.

Efter en transporttid fra København til Aalborg på urimeligt mange timer, kunne undertegnede nå at opbygge den helt rette forventning og stemning inden ankomsten til Gigantum i Aalborg, hvor Aalborg Kongres & Kultur Center afholdt den eneste Dylan-koncert i Danmark på hans nuværende tour. Dinosauren kom til Danmark, og palæontologer fra hele landet samt fra Norge og Sverige var mødt op for at se det særegne syn.

Klokken lidt over 20 gik den gamle protestsanger på scenen for at give en koncert bestående af såvel gamle og nye klassikere. Publikum jublede og hujede, og man fornemmede at forventningerne i Gigantum var spændt til bristepunktet – og måske lidt for meget, for i takt med Dylan spillede sig varm oppe på scenen, kunne man se forventningerne briste i koncertgængernes øjne. Inden ekstranumrene var der endda en del, der udvandrede. Dette var selvfølgelig for at undgå mylderet, der uundgåeligt ville opstå, når koncerten var overstået og de 8.500 mennesker, der havde fundet vej til udkanten af Aalborg atter skulle hjemad…men alligevel.

Bob Dylan åbnede med ”Maggie’s Farm” fra albummet Bringing It All Back Home (1965). Det tog undertegnede ualmindeligt lang tid at genkende nummeret, da Dylan var ude i en anderledes fortolkning af det flotte nummer. En fortolkning, der ikke ydede nummeret retfærdighed. Sådan var det desværre med stort set alle de numre, som Bob Dylan havde valgt at spille. De var lavet om til en beskidt omgang bluesrock – ja, der var uendeligt langt til den unge protestsanger, vi på det seneste er blevet præsenteret for i bogen Chronicles og dokumentarfilmen No Direction Home. Dylan var desværre i levende live slet ikke åben på samme måde, og den første gang han talte ud til publikum var rent faktisk først efter ”Like A Rolling Stone” – første ekstranummer. Efter et tørt thank you og en uforståelig præsentation af det velspillende band, blev det sidste nummer, ”Highway 61 Revisited”, spillet denne aften.

Med det enorme, og vel et af rockhistoriens flotteste bagkatologer, var det selvsagt ikke selve sangene, der var problemet. Nej, det var derimod blandingen af de fortolkninger Dylan havde valgt at udsætte sit publikum for og så hans slidte stemmebånd. De steder hvor man ikke var bekendt med teksterne, var det umuligt at forstå hvad den gamle dinosaur sang. Om det var på et for længst glemt sprog vides ikke, men mon ikke et besøg på Zoologisk Museum kan opklare dette?

Nu skal det ikke være negativt det hele. Dylan havde valgt at plante sig solidt foran sit keyboard og rørte til undertegnedes overraskelse ikke en guitar under hele koncerten. Da han som bekendt aldrig har hørt til blandt de bedste guitarister – også efter eget udsagn – var det dejligt at se Dylan befriet fra den rolle. I stedet baskede han tangenterne og fandt lejlighedsvis sin mundharmonika frem. Denny Freeman tog sig på overbevisende vis af den elektriske leadguitar, Stu Kimball tog sig af rytmeguitaren og Donnie Herrons steelguitar bragte musikken op i de højere luftlag under det meste af koncerten. Særligt flot var det, da han hev banjoen from under ”High Water” fra Love and Theft (2001) og musikken fik en snert af country. Bassen blev, som sædvanligt fristes man til at sige, kompetent varetaget af Tony Garnier og trommerne af George Receli. Nej, backingbandet kunne der ikke sættes en finger på.

Efter knap 2 timer gik Bob Dylan af scenen igen. På trods af at han med bog- og filmudgivelse har åbnet sig op for offentligheden på det seneste, skinnede dette faktum ikke igennem på en aften, hvor han blev reddet af sit imponerende bagkatalog og velspillende backingband. Til gengæld er han åben for fortolkning, og koncerten i Aalborg vil uden tvivl høste anmeldelser af endog meget forskellig art.

Ja, forventningens glæde er i sandhed den største.

Setliste

1. Maggie’s Farm
2. Tonight I’ll Be Staying Here With You
3. I’ll Be Your Baby Tonight
4. Lay, Lady, Lay
5. Cold Irons Bound
6. The Times They Are A-Changin’
7. High Water (For Charley Patton)
8. Stuck Inside Of Mobile With The Memphis Blues Again
9. Ballad Of Hollis Brown
10. Most Likely You Go Your Way (And I’ll Go Mine)
11. Boots Of Spanish Leather
12. Down Along The Cove
13. Positively 4th Street
14. Highway 61 Revisited

(ekstranumre)
15. Like A Rolling Stone
16. All Along The Watchtower

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar