En ny dag med Sigur Rós

sigurros-isl-press2005-300x300

At gå til koncert med Sigur Rós er at udsætte sig selv for katarsis. Et band som dette, der om nogen har sat lyd på Island – på længsel og forløsning, garanterer kuldegysninger. Lørdag spillede de en udsolgt koncert på Store Vega, ligesom de foregående koncerter på deres Europa-turne har flash’et de store Sold Out skilte. Forventningerne er store, og der tales meget om det nye album Takk, der udkommer til efteråret. Hvilken retning vil de fire drenge gå med deres fjerde studiealbum? Titlerne på de 11 nye numre er offentliggjort og byder på islandske fraser, så minimalismen på forgængeren ( ) fra 2002, der som bekendt hverken havde album- eller sangtitler, og foregik på det selvopfundne sprog ”hopelandic”, synes at være forladt igen.

For nedrullet men gennemsigtigt tæppe kommer bandet til syne, og til trampende og trillende toner fra den nye ”Glósóli”, leger de skyggespil for et allerede tændt publikum. Koncerten sætter for alvor i gang, da de efterfølgende kendinge fra mesterværket Ágætis byrjun (99) lægger op til at nynne med. Når publikum synger med på ”Svefn-g-englar”s ”tju-uu” eller de sprogløse tracks fra ( ) (no.1 og 8), er det det bedste eksempel på ’participating art’ og hvad Sigur Rós’ melodiske og visuelle univers gør ved sine lyttere. Det udtrykker, hvordan vi bliver taget ved hånden af eskaleringer og fastholdt i klimaks af trommernes sprængfarlige materiale. Sigur Rós er introer og outroernes mestrer.

Flere nye toner flyder fra scenekanten – melodiernes opbygning med ’klassisk’ Sigur Rós snit, men nu også med live xylofoner, hvis blide og positive udtryk karakteriserer det nye materiale som helhed. Det falder naturligt, efter drengenes soundtrack til dokumentarfilmen Hlemmur (02), showet Ódin’s Raven Magic (02) og akkompagnementet Ba Ba Ti Ki Di Do (04) til dansestykket af Merce Cunningham. På sidstnævnte tænker man múm, i højere grad end Sigur Rós, og det skyldes de nærmest stumme guitarer. Men Sigur Rós er stadig et strengebaseret orkester, om end den alternative brug af dem er blevet et klart kendetegn. Violinbuen flyver ivrigt ned over Jonsis guitar, og på det uudgivne nummer ”Hafsól” tager Georg trommestikkerne i brug, idet han tapper dem mod bassens solide strenge.

Efter den opløftende oplevelse med de nye sange beder Jonsi os, på halvuforståeligt islandsk, om at klappe af gæsteguitaristen Pétur Hallgrimsson (bl.a. Slowblow), der skal ’slide’ sin guitar til ”Vidrar vel til loftárása”, ligesom han gjorde på pladen. Endnu et glædeligt genhør med Ágætis byrjun pladen, hvori Jonsi holder 20 sekunders kunstpause, imens et tyst Vega dirrende venter på forløsning. På ”Olsen Olsen” lyder Orris tunge trommer, Kjartans fløjte understreger optrapningen og Jonsis insisterende stemme er skarp og nærværende som aldrig før. Derudover akkompagneres Sigur Rós af den kvindelige strygerkvartet Amina, der også gav en fin opvarmning med materiale fra deres egen debutplade.

Fra den islandske scene må Hilmar Örn Hilmarsson ses som drengenes mentor. I 2000 udgav de sammen soundtracket til Universets engle, en film af Fridrik Thór Fridriksson, hvis billeder og fortællinger Hilmar Örn konsekvent har akkompagneret. Ørnens svævende stryger- og trommebaserede forløb, har oftest form af tematiske ledemotiver – og her synes Sigur Rós’ plade ( ) bestemt at have sine aner. I forsøget på at spore deres rødder og inspirationskilder, ender man dog rettere med en lang liste over de bands, som Sigur Rós har inspireret. Det svævende og til tider religiøse, er ligeledes Constellation-folkets varemærke (Godspeed og A Silver Mt. Zion fx), men Sigur Rós forfalder aldrig til en så dekadent religiøsitet eller til militante budskaber. Musikvideoen til ”Vaka” viser børnehavebørn i dokumentarisk snit, på vej ud at lege. Men legepladsen er forvandlet til et sort askelandskab, hvor børnene bærer gasmasker og himmelen er SÅ rød, som man synger det i den danske godnatsang. På Vega bliver nummeret illustreret med et halvt abstrakt, forknyt ansigt, skræmmende og ængsteligt. På den måde giver Sigur Rós måske en kommentar til disse foruroligende tider, hvor ideologier synes at vinde over mennesket. Budskabet leveres diskret uden kampråb (eller fuckfinger til Pia Kjærsgaard, som visse andre!), og musikken forbliver det vigtigste.

Selvom Sigur Rós’ musik i sig selv er visuel og hensætter lytteren til noget der kunne ligne indre islandske landskaber – voldsomme lavaformationer; knitrende floder af isflager; eller blot tophuernes og de udborede jakkelommers by, Reykjavík – var bandet tidligt ude, hvad angår visuelle projektioner til deres koncerter. Til Iceland Airwaves 2001 så man dråber bryde vandets overflade, man så fugle i slowmotion lande på og lette fra højspændingsmasternes dirrende wires – fugle som må siges at være trukket sydpå til både arvtagerne Efterklang og senest hos Mew. Men det visuelle akkompagnement kan også virke dominerende ifht. en i sig selv udtryksfuld musik, hvilket er tilfældet hos især Efterklang. Sigur Rós’ show denne aften på Vega byder, udover porcelænsdukker, højspændingsmaster, ildfluer og en eksplosiv stjernehimmel, på underspillede og næsten konsekvent abstrakte projektioner, der får karakter af blotte hentydninger. Herudover giver det porøse scenetæppe i modlys sit helt eget visuelle show, idet Jonsi og Georgs skræmmende hunchback-lignende silhuetter filer løs på strengene.

”Thad besta sem/ Gúd hefur skapad/ er ný/ dagur” (fra ”Vidrar vel”) – ”det bedste som Gud har skabt er den nye dag”, hvilket må siges at være det smukt naive budskab, Sigur Rós gang på gang minder os om. Alt går op i en højere enhed. Det endegyldige klimaks opstår, da ”Popplagid”s outroforløb eskalerer og resulterer i det længste orkestrerede brag. Nogen dåner, andre græder, mange kysser i den time og 57 minutter, et storslået visuelt tænkende band sætter lyd på kroppens inderste længsel og sender os til optiker.

Playliste
01 Glósóli (ny)
02 Ný batterí
03 Svefn-g-englar
04 Sæglópur (ny)
05 Sé Lest (ny)
06 Mílanó + Gong (nye)
07 Andvari (ny)
08 Vaka / Untitled no.1
09 Vidrar vel til loftárása
10 Hafsól (et ældre ikke-udgivet nummer)

11 Olsen Olsen
12 Popplagid / Untitled no.8
13 Avalon (playback outro)

’Takk’ har release d.12. september på EMI

Tags from the story