Jens Unmack + Mikael Simpson & Sølvstorm

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

I de velklædte herrers selskab

To dobbeltkoncerter, to aftener i træk på Store Vega, begge udsolgt. Det siger ikke så lidt om interessen for dansk musik, der for tiden sgu sælger mere end udenlandske plader, og når anledningen er to af den danske musikscenes mest overbevisende sangskrivertalenter, overrasker billetsalget jo alligevel ikke. To mænd, begge jyder fra midtvesten, der drømte om et andet sted – og gjorde noget ved det. Man fristes til at sige én med og én uden – hår!

Navnene er Unmack og Simpson, og lørdagens koncert havde det hedengangne Love Shops forsanger som hovednavn. Simpson skulle derimod agere opvarmning, hvilket han klarede på bedste tørt jyske slap-stick vis.

I aftenens anledning hørte vi om Pia K’s ikke eksisterende sexliv, men Hanne Nørrisgaard havde overtaget syndebukrollen i stedet for førnævnte og Bjørn Lomborg på ”Du er ikke en rigtig Bjørn”. Staklen Louise Frevert gik heller ikke ram forbi, og selvfølgelig fik Simpson udelukkende begejstret jubel tilbage fra et publikum bestående af midaldrende gammelhippier samt 90’er-romantikere, der i hvert fald ikke ligger længere til højre for midten end liste B; ligesom københavneryuppierne, der godt kan lide at gå på cafe og lytte til sådan noget loungemusik, som man kan høre på de der Hotel Costes cd’er. Hvorfor ikke gå ind i politik og få lidt modstand, Simpson, i stedet for at benytte de samme populistiske metoder som de politiske yndlingshadeobjekter gør brug af?

Udover navnelegens afveksling fra forrige koncerter, var der som forventet ikke særlig meget nyt fra Simpson. Nogle numre fik en lidt alternativ lyd – Toksvig pillede ved lidt andre knapper, trommerne markerede sig stærkere, så det svingede, og en helt overdimensioneret tung bas indledte ”Du drømmer om et andet sted!”. Og kækheden ville ingen ende tage, da Simpson poserede, badet i spotlight, mens han gav en dandy fordansket version af Bowies ”Let’s Dance”. Så uden de store overraskelser gav Simpson og hans loyale og storsmilende Sølvstormere som altid en vellykket koncertoplevelse i lækkert rocket og dubbet format.

Efter et koncert-år, der uden overdrivelse har stået i kattens tegn (altså Simpsons!), ved man, hvad manden med det blide kattefjæs kan. Derfor lå spændingen i Unmacks præstation, og i præsentationen af hans nye solomateriale – til trods for at Jens Unmack ikke er til at komme udenom når man taler 90’er-nostalgiens lidenskabelige poeter!

Overraskende lagde han ud med en Love Shop kending, deres allerbedste sågar, ”Fremmedlegionær” fra GO! . Men straks efter fulgte en lang række skæringer fra solopladen Vejen hjem fra Rock’n’Roll (2005). Numre som ”Joyride”, ”Hollywood” og ”Happy Ending” slog fast, at Unmack sagtens kan selv – at han stadig på det fornemmeste mestrer at skrive holdbare popmelodier. Det kan godt være at hitskabelonen er i brug, så det gør noget, med til tider banale guitarriffs og keyboardforløb, men sådan er pop og sådan skal den nu engang være. Til ”Happy Ending” trak Unmack sin såkaldte redningsmand på scenen, Nikolaj Nørlund, der har produceret solodebuten, ligesom han sidste år lod Unmack deltage i hyldesten af Cohen på tributepladen På danske læber , med nummeret ”Minder”.

Unmacks Nosferatu-lignende skikkelse strakte sig langt udover scenekanten, så de nye numre på helt lige fod med Love Shops klassikere fængede hos et begejstret publikum. Det i sig selv var aftenens største overraskelse.

Men Unmack havde dog ikke hele æren. Bl.a. havde han backing fra Kira & the Kindred Spirits’ (og dermed også Andersens drømme ) trommeslager og guitarist, ligesom førnævnte Nørlund svajede med sin guitar. Simpson fik vi også lidt mere af på endnu en fordansket og inderlig version af The Smiths’ ”Asleep”.

One big happy family. Dog synes Kira Skov ikke at være en del af denne de velklædte herrers loge, og hendes gæsteoptræden under koncertens sidste nummer, ”Vejen hjem fra Rock’n’Roll”, var både stilforvirrende, malplaceret og direkte kedelig med hendes åh-så-kendetegnende vokalfraseringer og hæse røst. Koncerten som helhed blev i den grad degraderet pga. den fejlagtige indbydelse, Wannabe Rock Mama’en havde modtaget, der desværre var det sidste indtryk man gik fra Vega med.

En alsidig aften, med Simpson som show man, og den skarpe romantiker Unmack som et velkomment gensyn. Unmack er, som han selv betegner det, først lige blevet hevet op af rendestenen. Simpson derimod tager på vinterferie, og lover at komme tilbage til foråret med Sølvstorm – forhåbentlig med sprit nye sange. Det glæder vi os til.

Playliste:


Simpson & Sølvstorm

01 Sexponering 2004
02 Put mig
03 Narkokys
04 Du er ikke en rigtig bjørn
05 Du drømmer om et andet sted!
06 Kæmpe-kæreste-sorger
07 Se det ske…
08 ”Lad os danse” / Let’s Dance (Bowie)
09 10 minutter
10 Er du kommet for at faa noget?
11 Det er lige meget
12 Knæk

13 Det sommer nu!


Jens Unmack

01 Fremmedlegionær
02 Invitation (Kommer du med?)
03 (La La) Hollywood
04 Joyride
05 Født på en søndag
06 Happy Ending (I den her verden vil jeg ikke være trist)
07 Skovens dybe stille
08 Regn over skyerne
09 Røde lanterne
10 Minder
11 Love Goes on Forever
12 Kræmmersjæl
13 Der kommer en morgen

14 “Syng mig i søvn” / Asleep (Marr & Morrissey)
15 Alle har en drøm at befri
16 Vejen hjem fra Rock’n’Roll

Skriv et svar