The Ark festede i Pumpehuset

theark-presse2007-565x350

Fredag aften, var der lagt i ovnenen til det helt store pop-show i Pumpehuset. Det var hverken Boyzone eller Daniel Bedingfield, der gæstede hovedstaden, men derimod glam-pop/rockerne The Ark. The Arks poppede og catchy omkvæd blandet med retro guitar-riffs giver en blanding, der rammer meget bredt. Og det var da også en bred skare af københavnerne, der var mødt op for at se The Ark folde sig ud i Pumpehuset.

Et af The Arks varemærker er nemlig også deres særdeles energiladede koncerter (hvilket undertegnede oplevede på malmø-festivalen i 2003), og det var tydeligt, at publikum kun ventede på en ting. At koncerten skulle begynde.

Da forsanger Ola Salo endelig entrede scenen, blev han overdænget af pigeskrig, der ville være Westlife værdigt. The Arks homoerotiske image appellerer åbenbart til pigerne, og Salo bærer rollen som sex-symbol med en coolness, der er en frontfigur værdig.

The Ark åbnede showet med det rockede “Clamour for Glamour” fra deres nyeste album “State of the Ark”. Og deres seneste album fortsætter linien fra tidligere udspil, ved at indeholde den ene ørehænger efter den anden. Dog er der generelt på “State of the Ark” skruet en smule ned for rock-guitaren og en smule op for de synth’ede keyboards. Glamrocken har måttet vige en smule for power-poppen.

Fredag aften i Pumpehuset var The Ark klædt i matchende armygrønne militær jakker med The Ark-logo på skuldrene, mens Ola Salo var iført en heldragt i samme stof. Bandet fremstod såldedes som en hær af rock’n’roll-musikere, der var parat til at tromle henover aftenens publikum. Og det var netop, hvad de gjorde. The Ark spillede alt hvad de havde lært.

Godt halvdelen af aftenens sange var fra “State of the Ark”, og det lod til at publikum havde taget det nye album til sig, for de kunne sangene. Højdepunktet fra den plade, kom med “One of us is gonna die young”, hvor samtlige publikummer sang med på omkvædet.

Midt i koncerten, mens guitaristerne Jepson og Martin Axén spillede en synkron/unison guitarsolo (længe leve rock klichéerne), forlod Ola Salo scenen, og dan han vendte tilbage, havde han skiftet heldragten ud med bar overkrop, sorte seler og dertilhørende store sorte englevinger. Englevingerne fik åbenbart Salo til at tro, han kunne flyve, for efter de var blevet monteret, kravlede han flere gange livligt rundt oppe i scene-riggen, og han var også ude og balancere et par gange på sidebjælkerne i Pumpehuset. Der var virkelig show for alle pengene.

The Ark skuffede heller ikke trofaste fans der er fulgt med siden deres første plader. Der var The Ark-klassikere som “Echo Chamber”, “Let your Body Decide” og “Father of a Son”, hvor publikum også kvitterede med fællesskrål i omkvædende.

Hele koncerten kulminerede i ekstra-nummeret “Calleth You, Commeth I”, hvor publikum for alvor stemte i, og sang med på hele sangen. Det var som om hele salen lige skulle bruge deres sidste kræfter inden showet sluttede.

Og show det må man sige, at The Ark bød på. Selvom bandet ikke er det mest kendte band, spillede de med en selvsikkerhed, som havde de ikke lavet andet end at spille deres musik hele deres liv. Og med kun 3 album i baggagen, kan det kun blive endnu bedre.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars