Ønsk numre til Den Sorte Skoles Roskilde jubilæums-koncert

Foto: Jens Dige

Når Dyrskuepladsen i Roskilde i slutningen af juni fyldes med musik- og festglade mennesker, der er rejst til fra nær og fjern, for at deltage i dette års Roskilde Festival, er der tale om et jubilæum. Den første festival løb nemlig af stablen i 1971, og derfor er det altså festival nummer 40, der finder sted i år.

I den forbindelse er det københavnske DJ-kollektiv Den Sorte Skole blevet bedt om at lave et specielt jubilæums-set, der indbefatter samtlige 40-års festivalhistorie, og de tre DJs vil meget gerne have hjælp fra publikum. Derfor kan du i denne uge komme med dit bud på, hvilken sang der er helt uundværlig i det specielle jubilæums set. Så det er bare med at dykke ned i minderne og finde en sang frem, som der er knyttet en god festivaloplevelse til. Det er muligt at ønske alt fra Gasolin, der spillede i 1971, til Satyricon, der spillede på sidste års festival.

Aage Jæger fra Den Sorte Skole siger om tiltaget: “Roskildes publikum er jo festivalens vigtigste hukommelse, så deres inputs er uvurderlige. Vi har kun set et lille udpluk af de mange koncerter, festivalen har budt på, så vi håber at få øjnene op for nogle guldkorn på denne måde. Og så er det jo sjovt at se, hvad folk har været vildest med, og i hvor høj grad vores udvalg indtil nu svarer til folks oplevelser.”

På festiavalens hjemmeside kan man i løbet af ugen komme med sit bud på den uundværlige jubilæums-sang, men der er altså lige et par krav:
– Nummeret skal være af en kunstner, som tidligere har optrådt på Roskilde Festival.
– Man kan kun afgive ét ønske, som også skal ledsages af en begrundelse.
– Man skal være logget ind med en brugerprofil for at deltage.

Klik her for at stemme!

Er de forgangne festivaller forsvundet i en tåge eller kan du ikke lige huske hvem der spillede hvornår, er det muligt at hente hjælp i Roskilde Festivalens historie-sektion, hvor man bl.a. kan se plakater og spilleplaner.

Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar