Lyt til nyt fra Sky Architects – et nyt nummer hver dag


På lørdag udgiver det danske band Sky Architects albummet The Promise of Tomorrow, der følger op på sidste års ep The Reflection. I den anledning streamer vi her på diskant.dk et nyt nummer fra albummet hver dag op til udgivelsen – en streaming, der kun vil være tilgængelig i 24 timer. Hvert nummer vil blive ledsaget af en kort beskrivelse fra bandets side, der fortæller lidt om nummerets tilblivelse, tanken bag nummeret eller noget helt tredje.

Det første nummer vi kan præsentere for jer er ”All Free Must Fly”, der gæstes af Anna Brønsted (Our Broken Garden) og Karin Nielsen (Munich) og som ligger som fjerde skæring på albummet.

Om “All Free Must Fly” skriver bandet:

Vi havde talt om at lave noget helt lowkey. Thomas kom med hovedmelodien, Benjamin skrev en tekst og så blev det ellers et ret roligt og trommeløst nummer, med henblik på at kunne fylde på i studiet. Det har aldrig været tænkt som et live-nummer. Det fedeste ved historien bag er at vokalen er lagt ind i et one-take. Et take som faktisk bare blev lavet for at vi kunne høre hvad Karin havde lavet af vokalmelodi til nummeret. Da Karin så kom ud for at indspille det, nåede vi frem til at det fedeste take, sjovt nok var det som blev lavet uden tanke for at det skulle på pladen.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.