90’ernes bedste albums kåres her på siden


I anledning af årtusindeskiftet kårede diskant.dk’s skribenter 00’ernes 30 bedste albums. Nu er vi gået endnu et tiår tilbage i tiden og kårer 90’ernes 30 bedste albums. Der er i den forbindelse blevet nomineret og voteret, og det endelige resultat kan selvfølgelig diskuteres og skal kun tages som et øjebliksbillede af vores tilknyttede skribenters musikalske præferencer lige nu og her. Ikke desto mindre vil jeg mene, at der er nogle uomgængelige albums med på listen – samtidig med der også er blevet plads til overraskelser.

Vi har valgt at offentliggøre ét nyt album fra listen hver dag. Vi starter med nummer 30 i dag og tæller ned til nummer 1, som bliver offentliggjort den 30. juni. Lige tids nok til at man kan nå at få hele listen med inden Roskilde Festivalen skal indtages. I hvert fald for undertegnede.

Den daglige offentliggørelse kan ses i boksen på forsiden øverst til venstre. Og for at det ikke bare bliver endnu en liste, så har vi valgt at skrive en retrospektiv anmeldelse af hvert eneste af de tredive albums. Listen bliver også løbene offentliggjort på vores Facebook-side, hvor det også vil være muligt at diskutere de udvalgte albums.

God læselyst.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar