At The Gates gendannes….igen!

Foto: Niklas Sundin

Da svenske At The Gates i 2008 blev gendannet, var det en drøm for mange fans (inklusiv undertegnede), der gik i opfyldelse. Efter 12 års dvale tog det legendariske melodeath band i en kort periode en tur ud på landevejen igen, så mani bandet en gang for alle kunne tage afsked på en god måde . Touren var et sandt triumftog, hvilket koncerten på 2008-udgaven af Roskilde Festival var et bevis på.

Men nu ser det ud som om den stærkt begrænsede reunion tour ikke var en enlig svale, for på den officielle At The Gates MySpace-side har bandet nu offentliggjort to koncerter til næste sommer, og ifølge At The Gates, vil tourplanen blive opdateret med flere koncerter. Hvor og hvornår bandet spiller, skal blive spændende, men man kunne da håbe på at Copenhells bookere skynder sig ud af busken.

At The Gates holder dog stadig fast i at der ikke kommer mere nyt musik.

Tags from the story
Written By

Uddannet ved Filmvidenskab på Københavns Universitet. Arbejder deltids som producer i Filmbyen (Avedøre), underviser på en højskole og ernærer mig desuden som freelance kameramand, klipper og lydmand. Spiller bas i stoner-bandet Hjortene, men har spillet i alt fra black metal bands til rap-konstellationer. Jeg har en forkærlighed for al musik der har et højt indhold af energi, og så er jeg helt pjattet med vinyl! Lytter for tiden til: Fu Manchu, (International) Noise Conspiracy, TSOOL, JR Ewing, Hellacopters, Turbonegro, Mew, The Haunted, Spiritual Beggars

Skriv et svar