Baby Woodrose får cover censureret på MySpace

cover-babywoodrose-blowsyourmind-2001-300x300

Der har før været furore om coveret til Baby Woodroses debutalbum Blows Your Mind, og nu er den så gal igen. Det er MySpace, der i flere omgange truet bandet med at lukke deres profil, hvis ikke coveret blev slettet. Bandet har derfor valgt – under protest – selv at censurere coveret, der ellers har ligget der i fem år uden problemer.

Da Bad Afro sidste år ville lave et genoptryk af Blows Your Mind på LP opstod der også problemer. Trykkeriet i Tyskland nægtede at trykke coveret med den begrundelse, at det var for anstødeligt, hvilket forsinkede udgivelsen og kostede en bunke kroner.

Lars Krogh fra Bad Afro udtaler:

Jeg kan godt se, at coveret er erotisk. Men det er en tegning og den er i mine øjne mere poetisk end vulgær eller anstødelig. Det er helt afsporet. I en tid hvor porno er mainstream og vælter ud af nettet, censureres en erotisk tegning. Velkommen til Europa 2009!

Coveret til Blows Your Mind er lavet af det anerkendte Italienske kunstnerkollektiv Malleus, der har arbejdet med så forskellige artister som Sonic Youth, Queens Of The Stone Age, Bjørk, Sigur Ros, Mars Volta, Beck, Monster Magnet, The Cure, Anthony and the Johnsons og Iggy Pop and The Stooges.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar