Billy Talent på vej med album nummer tre

Foto: Dustin Rabin
Foto: Dustin Rabin

Canadiske Billy Talent har netop færdiggjort arbejdet med deres kommende album, Billy Talent III. Albummet er produceret i Los Angeles og Atlanta af Brendan O’Brien, der tidligere har arbejdet med blandt andre AC/DC og Stone Temple Pilots. Albummet er sat til at udkomme i løbet af juli, og lige pt. er videoen til første single ”Rusted From the Rain” ved at blive filmet i Los Angeles af instruktøren Wayne Isham (Metallica, Bon Jovi, Avenged Sevenfold).

Inden Billy Talent III udkommer, tager bandet på tour (sammen med Rancid og Rise Against), hvor en lang række af de nye sange vil blive præsenteret. Touren bringer foreløbigt Billy Talent forbi lande som Frankrig, England, Tyskland, Luxembourg og Svejts, men ikke Danmark, der desværre er stærkt underrepræsenteret når det kommer til koncerter med amerikanske punk/hardcore-bands.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar