Bright Eyes annoncerer nyt album

Foto: Lars Asmussen

Efter at have udgivet et par albums under navnet Conor Oberst and the Mystic Valley Band (2008 og 2009) og et enkelt sammen med M. Ward, Jim James og Mike Mogis under navnet Monsters of Folk (2009), så er Conor Oberst nu på vej med et nyt album under konstellationen Bright Eyes.

Den 15. februar udgiver Bright Eyes deres første album siden Cassadaga fra 2007. Albummet har fået titlen The People’s Key, og udover Conor Oberst tæller Bright Eyes denne gang Mike Mogis og Nathaniel Walcott, der også tidligere har været med, samt en række mere perifere musikere. Mike Mogis har produceret albummet.

Tracklisten til The People’s Key:

1. Firewall
2. Shell Games
3. Jejune Stars
4. Approximate Sunlight
5. Haile Selassie
6. A Machine Spiritual (In the People’s Key)
7. Triple Spiral
8. Beginner’s Mind
9. Ladder Song
10. One for You, One for Me

Nedenfor kan ses videoen til nummeret ”Coyote Song” fra tidligere i år, der stammer fra The Sound Strike, der fungerer som en protest mod en lov i Arizona, der giver politiet ret til at arrestere folk, der er mistænkt for at opholde sig illegalt i landet.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar