David Eugene Edwards giver interview på Loppen

Foto: Angela Teistler

Når David Eugene Edwards (16 Horsepower, Woven Hand) på fredag giver koncert på Loppen, så er det ikke det eneste han gør. I forbindelse med koncerten har CPH PIX og Rytmisk Center nemlig arrangeret gratis opvarmning i form af interview med David Eugene og visning af filmen Here After, som Edwards har skrevet musikken til og selv medvirker i.

Fra klokken 16 af vil Carsten Holm (P6 Beat) tale med David Eugene i et åbent interview, hvor publikum også får mulighed for at stille spørgsmål. Fokus er på Edwards’ musik og i særdeleshed hans kunstneriske virke mellem musik og film, da han har skrevet flere originale scores og selv medvirket i film. Mon ikke det i den forbindelse vil være muligt at stille spørgsmål til den glødende religiøsitet han er drevet af og som endte med at give 16 Horsepower dødsstødet, da det begyndte at fylde for trommeslager Jean-Yves Tola.

Efter snakken vises den belgiske film Here After.

Program:

15.30 Dørene åbner
16.00 David Eugene Edwards artist talk v. Carsten Holm, efterfulgt af filmen ‘Here After’ (65 min).

Dørene åbner igen kl. 21.00 til koncert. Billetter til koncerten kan købes på Billetlugen eller i døren.

Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.