Engelske The Slits og danske Nikolas giver koncert i Vega på onsdag

Når det britiske pigepunkband The Slits spiller koncert i Lille Vega på onsdag, så er det med det københavnske band Nikolas som support. Nikolas spiller ifølge sig selv psykedelisk og spastisk dansemusik og består af Niels Kristian Eriksen (Thulebasen, Kloak), Palle Højrup (Lamburg Tony) og Anders Jørgen Mogensen (Alle med balloner og terrasser, Kloak). Lyt til det særegne musik her.

Hovednavnet The Slits er et af de ældste punkbands i historien, og deres rødder går helt tilbage til 1976. Bandet blev opløst i 1981, men gendannet i 2005 af to af de oprindelige medlemmer, forsanger Ari Up og bassisten Tessa Pollitt. Det er indtil videre blevet til en ep i 2006 og sidste år kom albummet Trapped Animal. På allmusic.com kan man læse, at da Slits var på tour med The Clash havde de Mick Jones til at stemme deres guitarer for dem.

Arrangementet er onsdag d. 19. maj og koster 125 kroner + gebyr.

Tags from the story
,
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar