Er de sjældne spiller i Grand Teatret

erdesjaeldne-presse-2009-565x377
Den 30. maj fyldes Grand Teatret af musik, poesi og billedkunst, når cd-releasen af det roste album Lyserød lyseblå beige fra Er de sjældne fejres med koncert og fernisering fra kunstnergruppen Ingen Frygt, der står bag pladens særegne visuelle udtryk.

Albummet udkom oprindeligt kun på vinyl og som download, men efter mange opfordringer udgiver Geiger Records og Grand Teatret albummet på cd den 30. maj. I forbindelse med udgivelsen er der fernisering på en udstilling fra kunstnergruppen Ingen Frygt, der står bag det visuelle udtryk på Lyserød lyseblå beige og bandets hjemmeside. Udstillingen tager udgangspunkt i motiver fra coveret til albummet samt Lone Hørslevs tekster.

Udstillingen fortsætter frem til den 26. august, men det er kun den 30. maj, at der fra kl. 21.30 er koncert med Er de sjældne samt oplæsning fra Lone Hørslev. Ingen Frygt står for musikken efter koncerten og oplæsningen.

Det hele er gratis og foregår i Grand Teatret, Mikkel Bryggers Gade 8, 1460 København K.

Tags from the story
Written By

Er født i Århus, vokset op i Sønderjylland og har boet i København de seneste år. Blev færdiguddannet som lærer i 2004 og er souschef i en stor institution på Østerbro. I mine unge dage stod menuen stort set kun på metal, men siden teenagerårene har jeg været igennem 60er-musikken, klynkerocken, diverse singer-songwritere, freak folken og er nu havnet et sted hvor jeg er åben for det meste. Dog med en forkærlighed for det amerikanske.

Skriv et svar